Opsummering fra New Nordic Hearing - Høreteknologi i praksis

Decibels sekretariatsleder Sara Maria Cordtz lagde ud med at byde velkommen til konferencen, der blev afholdt på Hotel Storebælt i Nyborg. Hun fortalte kort om dagens program og om baggrunden for valget af et særligt tema for årets konference – nemlig høreteknologi i praksis. 150 deltagere var med på konferencen – det er det største antal deltagere hidtil. I Decibel sætter vi meget stor pris på den store tilslutning til konferencen og interessen for vores arbejde. Rigtig mange faggrupper var samlet – både audiologpæder, tale-hørekonsulenter, døvekonsulenter, lærere, pædagoger, forældre, VISO-leverandører osv. Vi håber, den brede repræsentation og den store opbakning vil komme børn og unge med høretab til gode i hele landet.

Erfaringer fra IHEAR-projektet: Observationer og foreløbige testresultater

Præsentation af IHEAR-projektet

Faglig leder af Decibels videnscenter, audiologopæd ph.d. Lone Percy-Smith, præsenterede formiddagens program, der tog udgangspunkt i erfaringer indsamlet i Decibels IHEAR-forskningsprojekt. Projektet startede primo 2017 og følger 47 børn med bilateralt høretab i indskolingsregi over en treårig periode. Alle børnene har modtaget 3 års AVT forud for projektet, da det er det grundlag, fremtidens børn i denne målgruppe kommer til at få. Formålet med IHEAR er at udvikle en praksis for at sikre, at børn med høretab får de samme muligheder for faglig læring og social trivsel i skolen som deres normalthørende klassekammerater. 

IHEAR bygger på en iterativ tilgang, hvor data indsamlet fra sproglige og audiometriske tests samt observationer fra børnehaver og skoler giver anledning til nye refleksioner og fokusområder. Konferencen var et led i denne cyklus, og de spørgsmål og problemstillinger, der var til debat på konferencen, kommer til at bidrage til det vigtigste formål med projektet: at alle børn og unge med høretab oplever at vokse op med samme muligheder som deres normalthørende jævnaldrende.

Lone Percy-Smith understregede, at det er de foreløbige resultater, der blev præsenteret på konferencen, og at der ikke foreligger endelige konklusioner i IHEAR endnu. Derfor skal alle foreløbige resultater behandles med forbehold.

Hva’ siger du? Ellen Raben Pedersen, adjunkt ved Syddansk Universitet, fortæller om sin forskning i taleforståelighedstest med fokus på Dantale II.

Ellen Raben Pedersens forskning er ikke en del af IHEAR-projektet, men da Dantale II-testen anvendes i projektet, var det relevant at indlede formiddagens program med en introduktion til denne skelnetest, som kortlægger evnen til at høre tale i støj. Testmaterialet kaldes også de danske Hagerman-sætninger. Dantale II-testen er ikke før blevet anvendt på børn, men de foreløbige resultater fra IHEAR viser, at børn godt kan gennemføre testen, og at den kan give os en indikation af, hvordan børnene med høretab skelner sætninger i støj.

Hvordan hører børnene med høreteknikken på?

Da cand.mag. i audiologopædi Maria Grube Sorgenfrei fra Oticon Medical måtte melde afbud pga. sygdom, blev de foreløbige resultater fra de audiometriske tests i IHEAR præsenteret af Lone Percy-Smith.

Generelt peger de foreløbige resultater på, at børnene med høretab har sværere ved at skelne tale i støj end børn med normal hørelse. Børnene med CI ser ud til at score signifikant lavere på testen end børn med normal hørelse eller høreapparater, og helt generelt ser vi en tendens til, at børnene med høretab udtrættes hurtigere end normalthørende børn.

Det ser også ud til, at spredningen indenfor gruppen af børn med høretab er større, end den er for normalthørende børn. Det betyder, at der er større forskel på, hvordan det enkelte barn med høretab klarer sig i testen.

Det blev opsummeret, at fritfeltsmålinger for børn med høreapparater ikke giver mening, selvom der kun måles på 20-25 dBHL pga. høreapparaternes algoritmer, f.eks. noise cancellation. Formålet med fritfeltsmålingerne er at afdække børnenes hørbarhed for lav-intense grammatiske markører, men det giver kun mening at måle for børn med CI.

Børnenes sproglige udvikling og lærernes vurderinger

Cand.mag. i audiologopædi og forskningsmedarbejder i Decibels videnscenter, Signe Wischmann, fremlagde de foreløbige resultater fra IHEAR vedr. børnenes sproglige udvikling og trivsel og gennemgik de tests og spørgeskemaer, der anvendes i projektet.

I IHEAR testes børnenes receptive ordforråd ved hjælp af Peabody-testen. Derudover benyttes også sprogtesten CELF, der består af en række delopgaver som vurderer barnets forståelse, ordforråd, grammatik, sætningsopbygning, arbejdshukommelse og pragmatiske færdigheder. Desuden benyttes spørgeskemaet SIFTER, som er et amerikansk screeningsværktøj målrettet børn med høretab. Her besvarer lærerne spørgsmål vedr. barnets kommunikationsevner, faglige niveau, opmærksomhed, deltagelse og adfærd. Børnenes forældre besvarer desuden et spørgeskema fra Socialforskningsinstituttets trivselsskala vedr. deres barns trivsel og forskellige egenskaber.

De foreløbige resultater i forhold til børnenes tale og sprog tyder på, at børnene med høretab fra projektet overordnet set klarer sig på højde med normalthørende børn, når de testes på deres sproglige færdigheder. De scorer tilsyneladende lidt lavere end børn med normal hørelse på receptivt ordforråd, men til gengæld lidt højere end normalthørende børn på basale sprogfærdigheder (f.eks. sætningsproduktion, grammatiske strukturer, forståelse af instruktioner).

De foreløbige resultater peger også på, at lærerne oplever, at børnene med CI kan være udfordret på deres kommunikationsevne (forståelsesevne, ordforråd og ordforbrug). Der er også tegn på, at børnene med CI kan være udfordret på deres arbejdshukommelse. Til gengæld ser vi også en tendens til, at børnene med høretab som samlet gruppe generelt klarer sig fuldt på højde med normalthørende børn, når det handler om pragmatiske færdigheder. Hvad angår trivsel ser det ligeledes ud til, at gruppen af børn med høretab generelt trives helt på linje med normalthørende børn.

Observationer fra institutioner og skoler

Audiologopæd i Decibel, cand.mag. LSLS, cert. AVT Jane Lignel Josvassen, fortalte om de hidtidige erfaringer og observationer fra skoler og dagtilbud i IHEAR-projektet. Fokus var på indsamling af viden om praksis i klasserummene og best practice-eksempler.

De systematiske observationer lægger både vægt på at indsamle viden om lærernes brug af teknologi samt deres viden om høretab og hvordan denne viden anvendes i praksis. Et udpluk af observationerne viser rigtig gode erfaringer med elevmikrofoner, hvor barnet med høretab får bedre mulighed for overhøring, ikke mindst af klassekammeraterne, og derfor får meget bedre mulighed for at udvikle sine pragmatiske færdigheder.

En række problematikker, der er blevet observeret indtil videre omkring brugen af høretekniske hjælpemidler, handler om, hvordan man håndterer tekniske nedbrud, defekt udstyr, forskellige systemer der interfererer med hinanden mm. Lyttemiljø, akustik, indretning og placering af eleven er vigtige faktorer, som skal indgå i overvejelserne omkring hvordan hverdagen og undervisningen bedst tilrettelægges for en elev med høretab. Nogle børn med CI giver udtryk for, at lydkvaliteten forringes, hvis de beholder FM-sko på i skolegården under frikvarteret.

Loftsmikrofoner er i brug flere steder. Dette vækker undren hos os i Decibel, fordi der mangler dokumentation for deres effekt. Med loftsmikrofoner er der stor afstand til lydkilden/-kilderne, og loftsmikrofoner passer ikke til moderne undervisning, hvor eleverne typisk er fysisk aktive og deltager i mange forskellige skiftende gruppesamtaler i løbet af undervisningen. I Decibel anser vi ikke loftsmikrofoner for at være et velegnet høreteknisk hjælpemiddel i skole-sammenhæng.

De foreløbige observationer peger også på, at sociale relationer bør være et særligt opmærksomhedspunkt fremadrettet i projektet. Især i mere ustrukturerede situationer som frikvarter, SFO-tid osv. er eleverne med høretab mere udfordrede.

Paneldebat: Høretekniske hjælpemidler i skolerne – kvalitet, kommunikation og ansvar

I paneldebatten deltog folkeskolelærer fra Frederiksberg kommune Mette Paaske Fuchu, leder af logopædteamet i Hillerød kommune Anette Halvleg Vassing, skolekonsulent fra Specialrådgivningen for børn og unge med Høretab Aïda Regel Poulsen (VISO/KaS-leverandør) samt repræsentanter fra høretekniske forhandlere og producenter Per Timmermann/Oticon, Christina Hansen/Tonax, Egil Bjorvatn/Audinor og Søren Andersen/Phonak. Moderator var journalist, radiovært og forfatter Anders Høeg Nissen.

Debatten blev indledt med et oprids af Anders Høeg Nissens indtryk af aktuelle problematikker på området – særligt i forhold til udfordringerne omkring samarbejde på tværs rundt om barnet mellem de forskellige aktører. Nogle af de aktuelle problemer er mangel på viden og redskaber hos de involverede parter, manglende objektive målinger og standardisering på området.

Der blev efterlyst evidensbaseret viden om funktion og effekt af de forskellige typer af høretekniske hjælpemidler. Der er bred enighed om, at det er vigtigt at teste forskellige systemer for at finde frem til, hvad der passer bedst til det enkelte barns situation. Og det er selvfølgelig helt afgørende, at udstyret bruges – og ikke bare ligger i en skuffe.

Vedr. kommunikationen i samarbejdet mellem skole, PPR, teknikere, forældre, audiologisk afdeling og evt. andre aktører efterlyses en fast protokol og en handlingsplan for, hvad der skal ske i tilfælde af f.eks. defekt udstyr. Der bør også i hver enkelt sag være en tovholder, som er overordnet ansvarlig for funktion og løbende kvalitetssikring/opfølgning på udstyret. Det blev diskuteret, om denne funktion fortsat skal ligge i PPR, eller om der er behov for en ekstern teknisk funktion, f.eks. i form af en ingeniør forankret på de audiologiske afdelinger? Endelig blev der også udtrykt opfordring til at se på de store geografiske forskelle på området og den økonomiske skævvridning af området i forhold til de forskellige finansieringsmodeller for eksempelvis folkeskoler vs. privatskoler.

Der var løbende kommentarer og spørgsmål fra salen undervejs, og en fælles afstemning på konferencen viste tydeligt, at det vigtigste indsatsområde, der skal prioriteres, er uvildig og evidensbaseret viden vedr. høreteknisk udstyr.

Nogle af de ønsker, paneldeltagerne havde til udviklingen på området fremadrettet, var:

• en fælles protokol på området, der ensretter servicering, kvalitetssikring mm.
• øgede ressourcer til lærere for børn med høretab
• at høreteknologien bag ørerne og de høretekniske hjælpemidler i højere grad bliver sammentænkes som et fælles system/indsats for det enkelte barn
• adgang til uvildig information og fælles standard på området

 

Tre spor til fordybelse

1 – Kvalitet og samarbejde i den kommunale vejledning om høretekniske hjælpemidler

Hørekonsulent Dorthe Mølgaard delte erfaringer fra Sønderjylland, hvor fire kommuner har et samarbejde om en tværgående indsats overfor målgruppen. Udgangspunktet er et fælles arbejdsgrundlag, hvor den tværgående børnehørekonsulent har kendskab til alle børn med høretab. Én gang årligt afholdes der en kommunerunde, hvor hver kommune drøfter hver enkelt sag grundigt sammen med børnehørekonsulenten med deltagelse af UU og kommunikationscentrene for at sikre en god overgang vedr. de ældste børn. Der afholdes desuden kvartalsvise erfa-møder, årlige temadage mm.

Arbejdet tilrettelægges ud fra en detaljeret protokol og et årshjul, der sikrer systematik i opfølgningen overfor det enkelte barn med høretab og særligt fokus på grundig overlevering i forbindelse med skift/overgange i barnets hverdag som f.eks. skolestart.  I forhold til høretekniske hjælpemidler er hørekonsulenten altid inde over alle trin i processen omkring afprøvning, udvælgelse og løbende anvendelse af udstyret i samarbejde med PPR, skole, forældre, audiologisk afdeling og tekniker. Der udvikles også visuelle og skriftlige vejledninger til lærerne om brug af de høretekniske hjælpemidler, og der afholdes årlige lærerkurser for de lærere hvor det er relevant (PPR henviser).

2 – Akustik i institutioner og skoler. Hvordan sikrer vi de bedste lyttebetingelser?

Jakob Nygård Wincentz, cand.scient. i Lyd og Akustisk Teknologi fra DTU, holdt oplæg omkring regler og retningslinjer vedr. akustik i offentlige bygninger. Han gav en præsentation af begrebet efterklangstid og satte fokus på støj og frekvenser samt gennemgik forskellige muligheder for støjisolering (støjplader på vægge, støj-loft, støjgulv etc.).

Undervejs var der en del debat med tilhørerne, hvor det bl.a. blev diskuteret, hvordan man kan få målt støj i en bygning, hvem der er ansvarlig for overholdelse af reglerne om tilladt støj i offentlige bygninger samt diverse forældre-erfaringer med støjmålinger på skoler og renovering af eksisterende skolebyggeri med fokus på bedst mulige akustiske forhold og gode lyttebetingelser.

 3 – Praktiske erfaringer med høretekniske hjælpemidler i skoleregi

Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, hørekonsulent i Viborg kommune og leder af Børnehørekursus på Frijsenborg Efterskole, fortalte om praktiske erfaringer med høreteknisk udstyr i skoleregi. Kernen i oplægget var en model for hvilke overvejelser og tiltag der skal til, når et barn med høretab starter i en skoleklasse. Modellen kan bruges som en form for checkliste, så tovholderen kan sikre sig at langt de fleste aspekter af at modtage et barn med høretab og introducere høreteknisk udstyr i klassen, er gennemgået, besluttet og ansvaret er fordelt. Derefter var der diskussion i mindre grupper med mulighed for at tilføje yderligere punkter til modellen. 

Nogle af omdrejningspunkterne i diskussionen var:

• Bør vi kalde det høreteknisk udstyr fremfor høretekniske hjælpemidler?
• Hvordan skal det håndteres hvis det tekniske udstyr fejler – hvem betaler regningen, hvis garantiperioden er udløbet?
• Barnet med høretab skal ikke selv bære ansvaret for korrekt brug af udstyret. Alligevel er vigtigt at arbejde med, at barnet på sigt lærer at tage ansvar for både udstyr og hørestrategier i skolen.
• I hvilket omfang skal det tekniske udstyr bruges; skal det med på tur? Skal det bruges i alle fag? Skal det bruges i gruppearbejde? Så skal diskussionen ikke tages hver gang, og det mindsker risikoen for, at brugen af udstyret bliver fravalgt.
• Hvordan bliver man fortrolig med udstyret – vigtigt med den direkte kontakt og feedback mellem barnet og læreren i dagligdagen.
• Få afprøvet og undersøgt forskellige brugssituationer, f.eks. i forhold til nationale test eller terminsprøver, så alle er sikre på, at det duer, når det gælder.