Trælegetøj. Et lilla klaver og en farverig gyngestol.

Bygningsreglementet

Bygningsreglementet  beskriver, hvordan et byggeri skal udføres korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bygningsreglementet rummer bl.a. regler i forhold til efterklangstid og øvrige lydforhold. 

Bygningsreglementet opdateres løbende, så derfor kommer der en ny udgave med jævne mellemrum. Selvom Bygningsreglementet ikke er en egentlig lov, har den samme retsgyldighed som Byggeloven, og skal overholdes på lige fod med øvrig lovgivning.

Bygningsreglementet gælder ved nybyggeri, tilbygninger eller andre ændringer i bygninger. Reglementet gælder ikke med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at mange ældre bygninger, som f.eks. skolebygninger, ikke overholder kravene i det nuværende Bygningsreglement. 

Dét skal du vide om Bygningsreglementet i forhold til skole og daginstitutioner: 
  • I almindelige klasselokaler (hvor der IKKE arbejdes i grupper eller med projektarbejde) skal efterklangstiden max være 0,6 sekunder
  • I grupperum, rum til specialundervisning, alle daginstitutioner (herunder vuggestuer, børnehaver, SFO, klub osv.) skal efterklangstiden max være 0,4 sekunder
Der er ofte en diskussion om, hvornår et klasselokale er ’almindeligt’. Det er min opfattelse, at det ’almindelige’ klasselokale stort set ikke eksisterer længere: Alle rum skal være egnede til gruppearbejde, og børn med særlige behov skal kunne inkluderes overalt. Det er én af grundene til, at man f.eks. i Københavns Kommune kræver en efterklangstid på max. 0,4 sek. i alle skolens lokaler.
Mai-Britt Beldam, Ecophon A/S

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et lokale overholder kravene for efterklangstid, kan du kontakte din tale-hørekonsulent fra PPR. Måling af efterklangstid bør gøres af en akustiker med ISO-standardiseret udstyr.

Du finder Bygningsreglementets vejledning om undervisningsbygninger her

Du finder Bygningsreglementets vejledning om daginstitutionsbygninger her