Nærbillede af en hånd som gør tegnet nul eller fint

Tegnsprog og andre kommunikationsformer

Det sprog, som børn tilegner sig først, er deres modersmål. Det vil sige det sprog, som er familiens sprog. I de fleste familier er familiens sprog talesprog, men hos døve tegnsprogsbrugere er familiens sprog tegnsprog, og dermed bliver tegnsprog barnets modersmål. Der findes dog en række andre kommunikationsformer end tale- og tegnsprog, så det gælder om at vælge det, som det enkelte barn har brug for, hvis talesproget er udfordret.

Tegnsprog

Som forælder til et barn med høretab er det dig, som skal bestemme tilgangen til dit barns sprog og genoptræning.

Er du selv døv og taler tegnsprog og har et barn med høretab, så vil dit barn med høretab altid have tegnsprog som sit modersmål, men vil også kunne lære talesprog, hvis det er dit ønske. Det kræver dog, at du og din familie har en person, som taler, der er tæt knyttet til jeres familie og som vil påtage sig opgaven som en talesproglig rollemodel. Ligeledes er det vigtigt, at daginstitutionen er villig til at påtage sig rollen som talesprogs-ambassadør.

CFD tilbyder gratis forældrevejledning til forældre som taler tegnsprog. Forældrevejlederne har pædagogiske uddannelser og har desuden specialviden om døve familiers særlige vilkår, døves kommunikation og samarbejde mellem døve og hørende. Læs mere:

CFD hovedindgang

CFD har en række rådgivningstilbud til unge og voksne (18+) med høretab.

Andre kommunikationsformer: Særligt for forældre til børn med øvrige vanskeligheder end høretab

Hvis dit barn har andre vanskeligheder, der konkurrerer med høretabet, og som gør, at det er svært for dit barn at lære familiens sprog, er det vigtigt, at du ved, at der findes forskellige sprogmuligheder for dit barn. Det er altså ikke et valg mellem enten talesprog eller tegnsprog. Imellem de to yderpunkter findes flere muligheder, som du ser i modellen herunder.

Illustrationen viser en linje der går fra mest oral til mest visuel. På den linje er der 5 nedslag: AVT, auditory-oral, mundhåndsystem, total kommunikation og tegnsprog.
  • AVT: Stimulerer udelukkende den auditive sans, altså den sans der er svækket. Gennem øget stimulering af barnets auditive sans bliver de dele af hjernen, der hører, styrket. AVT har fokus på, at barnet skal kunne høre og forstå talt sprog gennem auditiv stimulering, og derfor bliver der ikke brugt tegn
  • Auditiv-oral: Målet er at barnet skal udvikle talesprog via primært at høre talesprog, men støttet af mundaflæsning
  • Mundhåndsystem: Talt sprog kombineres med støttetegn, der viser sproglydene. På den måde ‘staver man sig igennem’ lydene med hænderne, hvilket tydeliggør de talelyde, som er svære at aflæse på læberne. Systemet læner sig op af dansk talesprogs-grammatik og syntaks, og er således ikke et selvstændigt sprog. Mundhåndsystem er en oral sprogmulighed
  • Udover det du ser på modellen herover, findes der også: Tegnstøttet kommunikation (TSK i daglig tale) som følger det danske talesprog rent grammatisk og er en visuel tilpasning af talesproget. Der bruges både tegn, mimik og kropssprog
  • Totalkommunikation: Barnet støttes af forskellige verbale og nonverbale kommunikationsformer for at udvikle forståelse for talesprog og for selv at kunne udtrykke sig (f.eks. piktogrammer, tegn til tale, mundaflæsning og kropssprog)
  • Tegnsprog: Selvstændigt, visuelt sprog, med egen grammatik og syntaks, det vil sige udelukkende tegn og ingen lyd

Husk på, at alle børn er forskellige, og at det er dig, der kender dit barn.

Tag stilling til hvor på spektret dit barn er bedst hjulpet i forhold til at tilegne sig sprog. Husk på – at hvis dit barn har brug for forskellige former for visuel støtte, er det fortsat vigtigt med sideløbende auditiv stimulering for at få bedst mulig hørelse og dermed den bedste adgang til sprog.

Husk – at jo mere et område af hjernen bruges, jo mere øges kapaciteten og ydeevnen af dette område. Jo mindre et område af hjernen bruges, jo svagere vil områdets funktion blive, og med tiden vil det blive overvundet af en stærkere sansefunktion.

Husk – at børn af hørende forældre der udelukkende bruger talesprog, sammenlignet med børn af hørende forældre der kombinerer talesprog og tegn, klarer sig markant bedre i talesprogelige tests (Dettman et al, 2013, Geers et al, 2017)

Kilder: ‘Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år’, Socialstyrelsen, 2019, Banich & Compton, 2011, Flexer, 2011, Ganek et al, 2012.