Godt lyttemiljø i skolen

Dit barn hører via teknik og er derfor udfordret i forhold til at høre i støj og over afstand og kan have problemer med at forstå hurtig tale og mumlen - og bruger derfor mere tid og energi på at høre i klassen. Derfor kan dit barn også opleve at blive mere træt end sine normalthørende klassekammerater. Et godt lyttemiljø er derfor helt afgørende.

Der er fire indsatser, som er med til at skabe et godt lyttemiljø: en god akustik, korrekt anvendelse af høretekniske hjælpemidler, en god talekultur og en forståelse af, hvad det betyder at have et høretab.

God akustik

En god akustik handler grundlæggende om, at jo mindre efterklangstid, jo bedre, fordi det gælder om at få lyden til at fortone sig i et rum, så den ikke hænger og forstyrrer. Hvor efterklangstiden er den tid i sekunder, det tager lydniveauet at falde med 60dB efter at en lydkilde – f.eks. et klap – er stoppet (Wikipedia).

Størrelsen og formen på rummet og materialerne – altså overfladerne i rummet, er afgørende for efterklangstiden og dermed for en god akustik. Store lokaler og hårde overflader af beton og murværk giver længere efterklangstid. Bløde og porøse overflader, giver en kort efterklangstid.

Bygningsreglementet har følgende krav til efterklangstid:

• Almindelige klasselokaler (hvor der IKKE arbejdes i grupper eller med projektarbejde) = 0,6 sek.
• Grupperum, rum til specialundervisning, alle daginstitutioner (herunder vuggestuer, børnehaver, SFO, klub osv.) = 0,4 sek.

Med den nuværende skolereform vil der foregå projekt- og gruppearbejde i langt de fleste klasselokaler, hvilket taler for, at alle rum bør have en efterklangstid på max 0,4 sek. (Mai-Britt Beldam, Ecophon A/S).

Tiltag til god akustik:

• Akustikplader, der kan sættes i loft, på vægge eller fungere som mobile skillevægge
• Bløde dele som gardiner, tæpper, puder, duge på bordene, fletkurve, tennisbolde under stoleben og brug af hjemmesko

Skolelederen har ansvaret for, at skolens lokaler lever op til bestemmelserne i bygningsreglementet (‘Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år’, Socialstyrelsen). Den faglige ekspertise kan PPR hjælpe med at henvise til, men det skal som udgangspunkt være en akustiker med ISO-standardiseret udstyr, som foretager målingen af efterklangstid. 

Læs mere om akustik og efterklangstid her:

Brug de høretekniske hjælpemidler rigtigt

Børn med normalhørelse har brug for, at et signal er tre gange højere end baggrundsstøjen for at kunne skelne og forstå det sagte (CHEAR, AVUK, Children in mainstream Schools, oktober 2015). For voksne er det kun nødvendigt, at signalet er to gange højere. Voksne kan altså ikke bruge sig selv som eksempel, når det skal vurderes, om baggrundsstøjen er ok. Jeres barn med høretab vil have ekstra meget brug for et godt signal-støj forhold, fordi det allerede hører gennem teknik. Høretekniske hjælpemidler kan give den nødvendige forstærkning af et signal (talen) og sikre et godt signal-støj forhold.

Eksempler på høretekniske hjælpemidler:

• Soundfield systemer, som via en lærermikrofon og en højtaler (eller flere) giver en generel forstærkning i klasselokalet
• FM/digitale løsninger, som giver en direkte forstærkning til eleven med høretab, så når der tales i en mikrofon, bliver signalet ført direkte til elevens HA/CI/Bahs

Det vil altid være en individuel vurdering, hvad eleven vil have brug for, men Decibels erfaring er, at stort set alle børn med høretab i skolen har brug for forstærkning fra høretekniske hjælpemidler. Der kan ansøges om udstyr som kun bruges i skoleregi, som skolen betaler, og/eller der kan ansøges om et personligt system, som du som forælder søger via kommunen, som dit barn kan anvende derhjemme og til fritidsaktiviteter.

I forhold til brugen af høretekniske hjælpemidler, så er det vigtigt at huske, at:

• Dit barn skal både kunne høre, når læreren og de øvrige elever taler – så der skal være mikrofoner til både lærer og elever
• Der findes flere forskellige høretekniske hjælpemidler, og de kan i de fleste tilfælde kombineres, brug de forskellige firmaers kompetencer og lad dit barn og læreren afprøve systemet, inden der investeres i det
• Høretekniske hjælpemidler skal altid aftales i samråd med dig som forælder og jeres barn
• Indkøb af høretekniske hjælpemidler foregår forskelligt fra kommune til kommune, så spørg eventuelt skoleleder eller PPR om dette

Høretekniske hjælpemidler skal bruges korrekt, bevidst og efter behov – og det oplever nogle kan være svært for deres barns skole, så Decibel har samlet nogle gode råd herunder:

• Aftal med lærerteamet, hvem der har det overordnede ansvar for høreteknikken og udpeg en nøgleperson
• Aftal, hvordan de forskellige faglærere skal bruge udstyret, da det kan skifte fra fag til fag og skifte alt efter, hvilken undervisningsform, der anvendes
• Inddrag dit barn mest muligt og lær hende eller ham at håndtere udstyret og taget ansvaret for adgangen til god lyd
• Forvent ikke, at dit barn siger til, hvis udstyret ikke fungerer optimalt (afhænger selvfølgelig af alder). Tal med lærerteamet om at være opmærksom på, om dit barn virker uroligt eller kigger meget rundt på de andre i klassen. Det kan være tegn på, at jeres barn ikke hører, hvad der bliver sagt. Læreren kan da spørge ind til, om udstyret fungerer, hvis tegnene viser sig
• Tal med lærerteamet om at skabe en god kultur, hvor både lærer og elever bakker op om at bruge udstyret
• Lav en quick guide, der fortæller om, hvordan udstyret anvendes. Det sikrer, at en eventuel vikar også vil kunne anvende det

Det er som udgangspunkt skolen – og dermed skolelederen, som skal indkøbe udstyret. PPR kan komme med faglige in-put eller henvise til en relevant ressourceperson med ekspertise inden for høretekniske hjælpemidler.

God talekultur i klassen

Selvom dit barn anvender et høreteknisk hjælpemiddel, og der er en god akustik i klasselokalet, så kan det ikke stå alene. Det er vigtigt, at læreren også pædagogisk skaber et godt lydmiljø med en god talekultur.

Decibel anbefaler en række pædagogiske tiltag, som lærerne kan arbejde med:

• Alle taler én af gangen og må kun sige noget, når man har fået ordet. I de mindste klasser er der god erfaring med at have en talebamse, som eventuelt holder en elevmikrofon
• Brug visuelle eller auditive udtryk, som betyder noget forskelligt, så der ikke skal råbes for at skabe ro
• Øv at tale med et roligt tempo med en tydelig stemme (gælder både lærere og elever) – det giver god ro til lytteprocessen
• Placér eleven med høretab med lyset i ryggen, så han/hun kan se de andre i klassen og følge med i, hvem der taler. Det giver bedre mulighed for at følge med
• Som lærer skal man ved behov hjælpe ved at gentage, hvad der er blevet sagt af øvrige elever i klassen
• Skab en kultur, hvor man fastholder en kommunikation – så en diskussion ikke ender med ’det er lige meget’, hvis en af de øvrige elever i klassen har forsøgt at sige noget til eleven med høretab af flere omgange. Læreren kan hjælpe kommunikationen igennem

Det er som regel en klasselærer eller en kontaktlærer, som har ansvaret for at lære eleverne om et godt lyttemiljø og for at opsøge eventuel nødvendig ekspertise.

5 gode råd om høretab til de andre i klassen

Hvis man som barn skal tage hensyn til andre – og måske hensyn, som kan gøre det hele lidt mere besværligt, som når man kun må sige noget i en mikrofon, så er det vigtigt at forstå hvorfor. Det gælder også for dit barns klassekammerater. Derfor opfordrer Decibel altid lærerne til – løbende gennem skoletiden – at sætte fokus på, hvordan det er at høre med høreteknik. Du kan også tale med dit barns lærer om dette. Informationerne skal være afstemt børnenes alder, og der kan eventuelt sættes fokus på et overordnet emne som støj eller høreskader – når eleverne er gamle nok til dette.

5 idéer til informationer, som læreren kan give til klassen (afhænger af alder):

1. Når man har et høretab, hører man ikke som normalt, og det kan derfor være svært at høre over afstand – derfor gå tættere på
2. Det kan være svært at forstå, når nogle taler hurtigt – derfor tal langsommere
3. Det kan være svært at høre, når flere taler på en gang – derfor tal én af gangen
4. Det kan være svært at få fat i de spontane legeaftaler, hvis de laves, mens stole skramler og alle er på vej ud til frikvarter – derfor lav legeaftalerne, når der er ro
5. Hvis barnet med høretab ikke svarer, så er det som ofte, fordi han/hun ikke har hørt, hvad der blev sagt – derfor gå tættere på og sørg for, at der er kontakt