APD (Auditory Processing Disorder)

Hvad er APD?

Den auditive processering – hvordan vi opfatter og bearbejder lyd - omfatter en række forskellige funktioner, og APD er forstyrrelser af disse.

APD og CAPD (C står for Central) anvendes nogle gange synonymt. Af og til anvendes betegnelsen (C)APD.

APD blev i 2006 fået diagnosekoden DH933B af Sundhedsstyrelsen, men problematikken er beskrevet i faglitteraturen helt tilbage til 1950’erne.

Den centrale auditive processering er den effektivitet, hvormed centralnervesystemet udnytter den indkomne auditive information. Det vil sige, hvordan vores hjerne bearbejder lyd, samt med hvilken kvalitet, den gør det. For at diagnosen kan stilles, undersøges barnets grundlag for hørelse, altså den neurobiologiske aktivitet, så det sikres at fx høreverven virker. Undersøgelsen består af en eller flere objektive test (audiologiske elektrofysiologiske metoder) samt en række subjektive.

The American Speech-Language-Hearing Association’s (ASHA) anvender denne definition fra 2005:

APD kan defineres som: Forstyrrelse i perception af et normalt auditivt input, som giver sig udslag i vanskeligheder på et eller flere af følgende områder:

• Lokalisation og lateralisation af lyd (Lokalisering er evnen til at retningsbestemme, hvor lyden kommer fra i omgivelserne. Lateralisering er evnen til at retningsbestemme lyd via hovedtelefoner (intrakranielt))
• Auditiv diskrimination (Evnen til at skelne mellem lydes niveau, varighed og intensitet, der gør at vi kan høre forskel på ord, der lyder ens. Fx med minimale par)
• Auditiv mønstergenkendelse
• Temporale aspekter af hørelsen (f.eks. tidsmæssige forskelle som rytme og prosodi)
• Talegenkendelse i baggrundsstøj
• Auditive færdigheder ved konkurrerende akustiske signaler (fx. dikotisk lytning, som er evnen til at fokusere på og gentage et taleinput, når man præsenteres for to eller flere input samtidig)
• Auditive færdigheder ved forringede akustiske signaler

I praksis kan APD have en væsentlig indflydelse på barnets liv og læring, både socialt og fagligt.

Symptomer

Symptomerne på APD kan f.eks. være:

• Mangelfuld taleforståelse i baggrundsstøj
• Mangelfuld taleforståelse i ro, når der ikke er mulighed for mundaflæsning
• Mangelfuld opfattelse af flerleddede beskeder
• Manglende retningshørelse
• Mangelfuld forståelse af hurtig eller utydelig tale

Herudover kan der sammen med APD også være andre vanskeligheder med fx tilegnelsen af sprog, svage læse/skrive/stave-færdigheder, lidelser i centralnervesystemet samt mellemøreproblemer.

APD ses også ofte som en sekundær diagnose til en anden primær diagnose som for eksempel ADHD eller autismespektrum-diagnoser.

Årsag

I faglitteraturen omtales 3 væsentlige årsager til APD:

• Skader på eller senmodning af centralnervesystemet
• Tidligt høretab – fx kan væske i mellemøret og kronisk mellemørebetændelse i den tidlige barndom give anledning til et APD-lignende billede, som først forsvinder 2-3 år efter reetableringen af normal hørelse.
• Genetiske forhold (der er dog ikke fundet gener, der kun giver APD)

 

Hyppighed

Det er usikkert, præcis, hvor mange børn og unge, der har APD. Før barnet er 7 år, kan det ofte ikke medvirke til udredningen pga. manglende modenhed. På apd.dk vurderes det, at APD fordeler sig således:

• 2-3 % af alle børn under 14 år
• 5 % af den øvrige aldersgruppe
• Drenge er i overtal

Udredning

APD diagnosticeres på de audiologiske afdelinger ud fra ”Klinisk retningslinje for læger til udredning og behandling af APD”, udarbejdet af det Nationale APD Samråd og godkendt af Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab (2014, revideret 2023).

Læs om APD-testbatteriet på APD-gruppens hjemmeside her.

I nogle kommuner kan PPR henvise direkte til audiologisk afdeling, mens barnet i andre kommuner skal henvises af en praktiserende øre-næse-halslæge. Det mest optimale er et tæt samarbejde på tværs af faggrænserne, idet arbejdet med børnene efterfølgende foregår i PPR- regi.

Indsats

Det er vigtigt, at der iværksættes en koordineret og sammenhængende indsats, der involverer både forældre, dagtilbud/skole og fagprofessionelle.

Der er fortsat ikke ét svar på, hvilken behandlingsmetode, der er de(n) bedste og mest effektive for børn med APD, men der er udarbejdet en fælles tilgang til behandlingen, som omfatter 3 hovedstrategier:

Lyd og akustik

Lyden skal have den bedst mulige kvalitet, når den når barnets øre. For nogen børn kan lyden forbedres med fx høreapparater eller høretekniske hjælpemidler. For andre er det organisatoriske forbedringer (fx placeringen i rummet og rummets akustik), der giver det bedste udbytte.

Pædagogiske tiltag og egen mestring

Barnets forståelse af egne udfordringer har betydning for, hvordan barnet lærer at håndtere disse. Med gode mestringsstrategier oplever barnet færre frustrerende situationer. Desuden kan omgivelserne tilpasse sig barnets vanskeligheder ved bl.a. at være opmærksomme på lyttemiljø, øjenkontakt og evt. visuel støtte.

Auditiv træning

Dette kan minde tilgangen ved AVT, men da børnene ofte er ældre, er der større fokus på støj, retningshørelse, dikotisk lytning, samt prosodi (rytme og tonehøjde).

Indsatsen tilrettelægges af en tale/hørekonsulent, som tager udgangspunkt i barnets udredning og generelle funktionsevne. Tale-hørekonsulenten kan få hjælp til dette gennem APD-gruppen eller Hørerådgivningen – Børn & Unge.

Vil du vide mere?

APD-Gruppen arbejder aktivt for at indsamle og videreformidle viden om APD. Gruppen er sammensat af en bred vifte af fagfolk, læger, psykologer, tale- og hørepædagoger, tale- og hørekonsulenter og speciallærere. 

De audiologiske afdelinger.

Hørerådgivningen – Børn & Unge. 

”APD - En guide til praksis” af Stine Borges, Pia Møller, Maria Møldrup og Dorthe Mølgaard. Materialecenteret (2023). 

Denne tekst er udarbejdet i samarbejde med audiologopæd, LSLS cert. AVT®, VISO-specialist Stine Borges  fra Hørerådgivningen - Børn & Unge, som også er tilknyttet APD-gruppen.