Indhold
Hørehistorie

Uddannelse, studieliv og vejen til det første job

Nanna på 26 fortæller om livet med høretab i forhold til uddannelse, medstuderende, eksaminer og job.

Seksogtyveårig kvinde. Hun har en sort skjorte på. Hun har håret i en hestehale. Hun kigger i kameraet og smiler.

Høretab og uddannelse

Har dit høretab spillet ind på dit valg af uddannelse?

Nej, på ingen måde! Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde som omsorgsperson, og at jeg vil lave noget, som giver mening for mig. Jeg kan godt se, at jeg kunne vælge en mere ”sikker” vej, hvor jeg ikke skal kommunikere nær så meget og ikke være så meget i kontakt med andre mennesker, som jeg er som pædagog. Men jeg nægter at lade mit høretab bremse mig. Hvem har lyst til at arbejde mange år med noget, man ikke trives i? Så vil jeg langt hellere arbejde med det, jeg ønsker, og så hen ad vejen tage de bump, det måske giver. Mit liv er simpelthen for kort til en uddannelse eller et job, som jeg ikke ønsker at være i.

Hvordan forberedte du dig på studiestart på pædagoguddannelsen?

Da jeg startede på pædagogseminariet, tog jeg med det samme kontakt til min studievejleder. Vi havde under min uddannelse et par samtaler om, hvordan det hele gik, og om jeg trivedes på studiet. Det var rigtigt rart at vide, at jeg havde én, som jeg kunne gå til. Min studievejleder hjalp mig også med at søge handicaptillæg - det vil sige, at jeg fik forhøjet SU, så jeg ikke skulle bruge tid og energi på et studiejob. Det betød, at mit overskud var væsentligt større, end hvis jeg både havde skullet jonglere både job og studie. Nu kunne jeg fokusere på skolen, læsning, opgaver og på mit sociale netværk. Handicaptillægget gjorde virkelig noget godt for mig!

Jeg kan nogle gange have det svært med at have et høretab, især når det gælder mit CI, da jeg ikke har haft det ligeså længe som mit høreapparat, og fordi det er mere synligt. Det er noget jeg stadig arbejder med, og det er ikke altid lige fedt, men jeg ved af erfaring, at det handler om at være åben omkring det.

Skulle der noget til, for at du kunne deltage på lige fod med dine medstuderende?

På det sociale plan har jeg på intet tidspunkt oplevet, at jeg ikke var en del af holdet, eller at jeg ikke var på lige fod med de andre. Jeg har altid været en del af fællesskabet, og det er aldrig noget, som har bekymret mig. I forhold til det faglige har jeg heller ikke oplevet de store udfordringer. Det eneste, der til tider kunne være en udfordring på studiet, var gruppearbejde, især hvis alle snakkede i munden på hinanden. Men når det skete, var jeg bare ærlig og sagde til, hvis jeg faldt fra. Jeg sørgede også for at sidde det rigtige sted og forsøgte hele tiden at tilpasse mig de forskellige grupper og undervisningsformer.

Fortalte du holdet om dit høretab?

Da jeg startede på mit studie, sørgede jeg for at informere mine undervisere og medstuderende om mit høretab. I løbet af den første uge stillede jeg mig op foran holdet og fortalte kort om min høreteknologi, og hvad de andre kunne gøre for at hjælpe mig bedst muligt. Det var meget grænseoverskridende at skulle stå foran 80 medstuderende og fortælle om mit høretab, men de tog alle godt imod det, og jeg oplevede ingen negative reaktioner. Undervejs på studiet fik jeg selvfølgelig forskellige nysgerrige spørgsmål og tog så en dialog omkring det. For mig handler det om at være åben, for så er andre det også.

Eksaminer og jobsøgning

Gjorde du noget særligt for at forberede dine eksaminer eller i selve eksamens-situationen?

I forhold til mine mundtlige eksaminer informerede jeg altid den underviser, jeg skulle op hos inden eksamen. På selve eksamensdagen oplyste jeg også altid både underviser og censor om mit høretab, inden vi gik i gang. Det gav mig en tryghed, hvis nu der var noget, jeg skulle misse undervejs.

Hvad med jobsøgning? Hvordan fortalte du mulige arbejdsgivere om dit høretab?

Da jeg var til min jobsamtale, var jeg ærlig om mit høretab, men i stedet for at pege på det negative, så sagde jeg i stedet alt dét, der er positivt. For eksempel fremhævede jeg, at jeg er god til at aflæse andre mennesker, er meget bevidst om andres kropssprog, bruger min egen krop meget, når jeg kommunikerer og at jeg altid har øjenkontakt med den, jeg taler med. På den måde fik jeg lagt vægt på de gode ting ved mig selv og mit høretab fremfor på de dårlige. Efter samtalen sagde min kommende chef, at han var meget imponeret over den måde, jeg fremlagde mit syn på mit høretab på. Så han var slet ikke skræmt over det, fordi han kunne fornemme, at jeg selv tog det i stiv arm.

Hvordan håndterer man overgange?

Har du nogen gode råd til andre unge eller deres forældre om at skifte mellem skole og uddannelse eller uddannelse og job?

Jeg kan nogle gange have det svært med at have et høretab, især når det gælder mit CI, da jeg ikke har haft det ligeså længe som mit høreapparat, og fordi det er mere synligt. Det er noget, jeg stadig arbejder med, og det er ikke altid lige fedt. Men jeg ved af erfaring, at det handler om at være åben omkring det. For så har alle andre også nemmere ved at håndtere høretabet og tør at spørge ind til det. Når de spørger ind, kan de også bedre tage hensyn. Det gælder både på skole, studie eller arbejde. Men det vigtigste af alt er at følge sin mavefornemmelse og ikke lade sig bremse i forhold til alle de muligheder, der findes.