Træthed hos børn og unge med høretab

Af Mette van Amerongen, audiologopædisk konsulent i Decibel

Det yngre barn med høretab sover måske altid, når det kommer hjem fra børnehaven, eller har brug for at sove lur flere gange om dagen. Skolebarnet kan måske ikke overkomme den del af undervisningen, der ligger efter spisefrikvarteret og må ofte holde fri fra SFO eller klub. Den unge vælger måske sociale arrangementer eller et studiejob fra, fordi uddannelsen kræver al energien.

I dette tema kan du blive klogere på udtrætning hos børn og unge med høretab. Vi stiller skarpt på, hvad begrebet lytterelateret udtrætning dækker over, og hvorfor det er et problem for mange børn og unge med høretab. Du får også gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn med høretab med at tackle trætheden.

Hvad er lytterelateret træthed?

Træthed hos børn og unge med høretab kaldes på engelsk også for listening fatigue  og kan have betydelige negative faglige og sociale konsekvenser.

Der er stor forskel på, hvordan børn, unge og voksne italesætter træthed. De fleste af os kan godt blive enige om, at der er stor forskel på, om man f.eks. er søvnig eller udmattet. Selvom vi alle kan opleve forskellige typer af træthed, så er et barn eller en ung med høretab særligt udsat for at få udtømt sine mentale energi-ressourcer, fordi barnet eller den unge skal bruge mere energi på at høre og lytte end normalthørende.  

At høre er en passiv proces, som understøttes af høreteknologien, så barnet hører den lyd, der er omkring det. At lytte er en aktiv og tillært proces, der kræver opmærksomhed og koncentration fra barnet, så det kan sortere i de auditive input og vurdere, hvad der vigtigt og kræver handling eller refleksion. Lytte-processen kræver færdigheder til at bearbejde de auditive input og koster dermed mental energi. Det er denne type af energitab eller udtrætning, som vi kalder for lytterelateret udtrætning.

At høre og at lytte

At høre er en passiv proces, hvor vi opfanger lyd omkring os.

At lytte er en aktiv og tillært proces, som kræver opmærksomhed og koncentration.

Når hjernen er på overarbejde

Lytterelateret udtrætning er beslægtet med den form for træthed, som kaldes mental træthed. Den mentale træthed opstår ofte uden varsel, men typisk i aktiviteter, der kræver mental aktivitet. Det kan f.eks. være under struktureret læring og undervisning, når man skal forholde sig til mange ting på samme tid eller til et nyt emne.

Den mentale træthed opstår, når hjernen overstimuleres af for mange indtryk, og der stilles store krav til kognitive funktioner. Da der er tale om en overstimulering, opstår den mentale træthed ikke på samme tid og sted hver gang eller ved specifikke handlinger. Det betyder også, at hvis hjernen allerede har været på overarbejde, skal der langt mindre anstrengelse til, end man er vant til, før bægeret flyder over.

Lytterelateret udtrætning kan opleves voldsom og medføre et akut behov for hvile eller for at stoppe med den aktivitet, man er i gang med. Udtrætningen kan vare længere end normal træthed og forsvinder ikke altid efter et hvil eller en nats søvn. Graden af lytterelateret træthed kan ses som et kontinuum fra ingen udtrætning i den ene ende af skalaen til alvorlig lytterelateret træthed i den anden ende.

Forskellige former for træthed

Generel træthed: når du har en overordnet følelse af at være træt, både fysisk og mentalt. Den generelle træthed kan være en blanding af de 4 andre former for træthed.

Fysisk træthed: når dine muskler og din krop er træt. Føler du dig i god eller dårlig form? Kan du udholde meget eller kun ganske lidt?

Mental træthed: når du har vanskeligt ved at tænke og koncentrere dig. Vandrer dine tanker f.eks. nemt væk fra emnet? Skal du anstrenge dig for at koncentrere dig?

Nedsat aktivitet: når du bevæger dig lidt. Er du meget eller lidt aktiv i løbet af en dag? Føler du dig aktiv eller inaktiv?

Nedsat motivation: en typisk konsekvens af træthed er, når du mangler lyst til at igangsætte en aktivitet. 

Kilde: Smets EMAA, Garssen B, Bonke B, de Haes JCJMJM: The Multidimensional Fatigue Inventory (MFI) psychometric qualities of an instrument to assess fatigue. Journal of Psychosomatic Research, 1995. Spørgeskemaet er udviklet af hollandske forskere og er designet til at måle forskellige aspekter af fænomenet træthed (fatigue). Den danske version er fra 2000.

Tegn på træthed

Når børn er trætte, kan det komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle børn lægger sig ned over bordet, men andre forsøger at holde sig fysisk i gang for ikke at blive overmandet af udmattelse. Begge dele kan opfattes som forstyrrende i undervisningen, og hvis de voksne omkring barnet ikke er opmærksomme på, at der kan være tale om en problematik relateret til barnets høretab, er der risiko for, at barnet ikke får den rigtige hjælp.

Når et barn med høretab nynner, trommer i bordet, klikker med kuglepenne eller andet, kan det være til irritation for andre i klassen. Men det er ofte sådan, at barnet med høretab faktisk ikke kan høre det selv. Tit handler det om at barnet forsøger at bevare eller genskabe kontrol over de auditive input, barnet udsættes for, og om at holde andre forstyrrende lyde ude. Når man selv fysisk laver en lyd, kan hjernen nemmere ignorere lyden. Desuden kan barnets høreteknologi opfange lyden og skrue ned for den, så barnet ikke selv oplever lyden som særlig støjende. Børn ønsker som regel ikke at være forstyrrende – men de forsøger ofte at tilpasse sig det miljø, de er i, og de krav, der stilles til dem.

Jeg bliver bare så træt, at jeg har svært ved at fokusere på, hvad læreren siger, og hvad der foregår i klassen. Så hjælper det at nynne for mig selv, men min siddemakker siger, at jeg larmer. Jeg kan ikke tage mig sammen til at gå i gang.

Dit barn kan være udtrættet, hvis han eller hun:

• ændrer søvnmønster – sover mere end jævnaldrende
• bliver ”overgearet” (overtræt)
• ”zoner ud” – er svær at trænge igennem til 
• mister koncentrationen hurtigere
• giver udtryk for kedsomhed
• har nedsat refleksion og nedsat koordination
• trækker sig
• klager over hovedpine
• har ændret behov for mad og drikke
• præges af humørsvingninger (fx pludselig irritabel, ked af det)
• laver lyd eller larm

Lydkvaliteten påvirker dit barns grad af udtrætning

Omgivelserne spiller en stor rolle i forhold til dit barns forbrug af mental energi.  Derfor er der en række faktorer, der kan påvirke graden af udtrætning hos den enkelte.

Lydmæssige faktorer som støj, efterklang, høreteknologi og høretekniske hjælpemidler har stor betydning for signal-støj-forholdet (signal-to-noise ratio = SNR). Normalthørende børn har brug for 10-15 dB bedre SNR end voksne – det betyder, at talen skal være 10-15 dB kraftigere end støjen, for at barnet kan forstå, hvad der bliver sagt. Behovet for en bedre SNR hos børn skyldes, at børn stadig er ved at tilegne sig sprog – f.eks. ordforråd i form af nye fagudtryk, og de derfor ikke i samme grad som voksne kan fylde hullerne ud, når de går glip af et eller flere ord i samtalen. Når der er tale om børn med høretab og/eller sproglige vanskeligheder, børn med andet modersmål end dansk eller børn med koncentrations- og opmærksomhedsproblematikker, er der behov for endnu bedre SNR. Er SNR ikke tilstrækkelig god, vil dit barn med høretab naturligt blive udtrættet hurtigere.

Vær også opmærksom på, om den lyd, der forstærkes ved hjælp af høretekniske hjælpemidler som lærer/elevmikrofoner, er lyd af god kvalitet. Dårlig akustik i børnehaven eller i klasselokalet giver dårlig lyd - og forstærker man dårlig lyd, får man ikke god lyd ud i den anden ende - eller ind i barnets ører. Ved at forstærke lyden ud i lokalet gennem en højttaler (sound field system) og ikke kun direkte fra lærer/elevmikrofoner til barnets øre, kan de voksne omkring barnet være med til at bedømme, om lyden er ok at lytte til.

Stemmer, ordforråd og kontekst kan spille ind

De stemmer, dit barn lytter til, kan også have betydning for, hvor meget energi, det skal bruge på at lytte. Ukendte stemmer kræver mere energi, men også stemmer i bestemte tonelejer, uhensigtsmæssig intonation eller forkert brug af lærer/elevmikrofoner kan have betydning. Indholdet i den besked, barnet skal forholde sig til, spiller også en rolle – f.eks. gør kendt ordforråd det lettere for barnet at forstå det, der bliver sagt. Det er også lettere at tale med om noget, man allerede ved noget om i forvejen. Det kan være en af grundene til, at børn med høretab nogle gange kan komme til at virke styrende i en samtale. Hvis man selv bestemmer reglerne for aktiviteten eller samtalen, skal man bruge knap så meget energi på at forholde sig til de (auditive) input, der kommer fra andre.

Konteksten for situationen kan også påvirke energiforbruget. Det kræver overblik at have situationsfornemmelse. Barnet skal bruge sin baggrundsviden til at afkode, hvorfor beskeder bliver sagt, som de gør, på et givent tidspunkt. 

 

Vores datter går i 2. klasse og har brug for en lur om eftermiddagen, når hun kommer hjem. Det gør det svært for hende at falde i søvn igen om aftenen, og så kommer vi ind i en dum spiral.

Når bægeret flyder over

For at kunne tilrettelægge den bedste indsats for at forebygge trætheden hos et barn med høretab, må v i tage hensyn til, hvordan barnet spreder sin energi ud over dagen. Vi bruger ikke lige meget energi på alle aktiviteter, og det er ikke altid synligt, hvilke aktiviteter, der er mest energikrævende for det enkelte barn.

Kognitiv kapacitet er den samlede mængde information, hjernen er i stand til at gemme på et bestemt tidspunkt. Forskellige aktiviteter fylder forskelligt i vores hjernes opmærksomhedskapacitet. Nogle gange kan dit barns kognitive kapacitet være tilstrækkelig til de opgaver, barnet får stillet på et givent tidspunkt, men andre gange kan kravene fra vores omgivelser overvælde os og få bægeret til at flyde over.

Det vil sige, at barnet eller den unge nogle gange har energi nok til at håndtere de krav, der bliver stillet – og andre gange er det for overvældende og opleves som en kognitiv belastning, der er for stor.

Er det arbejdet værd?

Alle aktiviteter kræver ikke lige meget kognitiv kapacitet hver gang. Kendte opgaver kræver mindre kapacitet, og nye, ukendte opgaver mere. Men selv velkendte opgaver kan blive svære, hvis kapaciteten er brugt. Vi har kun 100% at give af, så hvis et barn eller en ung med høretab f.eks. oplever en stor kognitiv belastning i et bestemt lyttemiljø, så er der mindre at give af til f.eks. at lære noget nyt.

Vi vægter hele tiden, hvad vi vil bruge vores kognitive kapacitet til - både bevidst og ubevidst. Hvor meget kognitiv kapacitet, barnet eller den unge skal bruge på en opgave, en handling eller en situation, afhænger af, hvor meget energi, den enkelte har, og hvor meget han eller hun vælger at bruge. Vi foretager løbende en evaluering af de krav, der stilles, sammenholdt med den indsats, vi gerne vil yde. Kort sagt: er det arbejdet værd? 

Er træthed et problem for alle børn og unge med høretab?

Selv om børn og unge med høretab er i risiko for at opleve problemer med udtrætning, er det ikke alle, der udfordres af alvorlig lytterelateret udtrætning og bliver påvirket fagligt og socialt.

Under alle omstændigheder er det vigtigt med indsatser, der forebygger og minimerer udtrætning hos børn med høretab -både i pasningstilbud og skole, og naturligvis også i hjemmet og i fritiden, da en for høj grad af udtrætning over længere tid kan ende med at blive en for høj belastning på barnet, og altså på sigt resultere i den alvorlige udtrætning, som har større konsekvenser.

Det kræver et tæt samarbejde mellem os som forældre og vores søns skole at håndtere trætheden hos vores dreng. Lærerne oplever, at han er godt med i skolen, og de ser ikke, at han jo så er fuldstændig udkørt, når han kommer hjem.

Sådan hjælper du dit barn med at tackle lytte-relateret træthed 

1. Involver de voksne omkring dit barn:

Det er vigtigt, at du og andre voksne omkring dit barn samarbejder om at spotte tegn på udtrætning for at imødegå udfordringen bedst muligt. Det kræver forberedelse og et tæt samarbejde mellem dig som forælder, barnets pædagoger og lærere samt tale-hørekonsulenten fra PPR. Barnets lærere og pædagoger skal klædes godt på med information om, hvad høretabet betyder for dit barns energiforbrug og udtrætning, så de kan blive gode til at aflæse signaler på barnets lytterelaterede udtrætning. Sammen kan I:

• Tale om, hvordan I bedst kan hjælpe dit barn, når det viser tegn på udtrætning
• Lægge en plan for forskellige tiltag, der tager højde for dit barns hørelse og udtrætning
• Inddrage andre relevante fagpersoner, når det er aktuelt (f.eks. audiologen i forhold til optimering af høreteknologi, støjprogram el.lign.)

2. Sæt fokus på det gode lyttemiljø:

Som en del af forebyggelsen mod lytterelateret træthed optimeres lyttemiljøet i barnets klasse eller i dagtilbuddet ved at forbedre signal-støj-forholdet (SNR) og:

• Minimere støj og forbedre akustik
• Mindske barnets afstand til lyd
• Bruge høretekniske hjælpemidler
• Sikre optimal brug af evt. støttetimer
• Bruge auditive strategier hjemme og i skolen
• Bruge relevante pædagogiske strategier hjemme og i skolen:
• • planlæg f.eks. aktiviteter, der kræver koncentreret lytning, så disse ligger på tidspunkter, hvor dit barn har mest energi
  • Skift mellem svært stof og velkendte materialer eller emner
  • Tænk over, hvordan informationsmængden fordeles – kan den evt. gøres mere kort og præcis
  • Tydelig klasserumsledelse, herunder tydelige regler, fx én taler ad gangen
  • Sænk tempoet, så der er ekstra tid til processering af informationer, særligt ved svære eller nye emner

 

3. Inddrag dit barn:

Ikke alle børn kan mærke at grænsen er nået, men hvis dit barn selv siger til, så vær imødekommende og vurder, hvad barnet har brug for. Lyt gerne til hvad dit barn mener, der kan hjælpe på udtrætningen, men vær opmærksom på, at nogle børn har svært ved at skelne mellem, hvad der reelt kan hjælpe dem, og hvad der måske er mere lystbetonet. Når barnet bliver set og hørt og får hjælp til at sætte ord på sin adfærd, bliver det lettere for barnet på sigt at tage ansvar for sig selv.

4. Giv hjernen en pause:

En ”hjernepause” er en pause, hvor de sansemæssige indtryk til hjernen begrænses. Det er ikke nødvendigvis et hvil på sofaen, men kan være en gåtur i naturen eller noget andet, der virker afslappende for dit barn eller i en afgrænset periode slækker på de krav, der stilles. Hjernepauser i løbet af dagen kan være et vigtigt værktøj til at håndtere og forebygge udtrætning. Det er vigtigt, at dit barn i pausen ikke udsættes for mange lyd- og lysindtryk. Derfor kan aktivitet foran en skærm eller en telefon ikke betegnes som en hjernepause. Hvis dit barn anvender skærm til afkobling, kan det anbefales, at barnet ser noget meget velkendt, som det ikke skal forholde sig til eller reflektere over undervejs. Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, om dit barn efterfølgende har ”ladet op” og reelt har fået ny energi af pausen.

Når du, skal finde ud af, hvilke former for hjernepauser, der fungerer for dit barn, kan du bl.a. overveje, om pausen skal have et socialt element, om dit barn har brug for fuldstændig ro eller afskærmning, eller om et skift i aktivitet eller miljø eller en omstrukturering af aktiviteten kan skabe det nødvendige pusterum. Vær opmærksom på, at barnet helst skal gå glip af så lidt som muligt – både fagligt og socialt.

5. Prioritér:

Når børn og unge med høretab kæmper med træthed og manglende energi, er de tvunget til at prioritere. Dit barn skal med tiden lære at sige fra og holde pauser, når det har brug for det. Du kan hjælpe dit barn med at træne dette ved at opmuntre barnet til at anvende lytte- og mestringsstrategier og tage ansvar for sin egen lyttesituation. Vis dit barn, at du er på hans eller hendes side. Når barnet stoler på og føler sig støttet af voksne, e det lettere at lære at prioritere. Hjælp dit barn med at vurdere og prioritere, hvilke aktiviteter, der er vigtigst at deltage i, og med at kommunikere om det på en hensigtsmæssig måde til omgivelserne. 

Øvrige ressourcer

Slides om høretab og træthed

Decibel har udarbejdet en power point præsentation om høretab og træthed, du kan bruge til fremlæggelse for og af forældre, pædagoger, lærere m.fl. De giver et kort overblik over, hvordan et høretab kan resultere i udtrætning og kan også lægge op til dialog og anvendes som skabelon i udarbejdelsen af en indsats eller handleplan for et barn med høretab i skolen.

 

Kommenteret litteraturliste

Decibel har udarbejdet en kommenteret litteraturliste med henvisning til yderligere materiale om børn med høretab og træthed. Den anbefalede litteratur lå til grund for en webinarrække for forældre, som blev afholdt af Decibel i foråret 2023. Er du interesseret i at læse mere, kan du finde inspiration i listen, der kan downloades her:   

 

Kilder

• Josvassen, Wischmann & Percy-Smith (2021): I skole med høretab
• Hornsby, Davis & Bess (2021): The Impact and management of Listening-Related Fatigue in Children with Hearing Loss
• Egmont Fonden og Danske Patienter (2017): Skole for mig – tema: træthed
• Kahneman’s (1973) Capacity Model for Attention in relation to listening effort and fatigue
• Kiessling, J., Pichora-Fuller, M., Gatehouse, S., Stephens, D., Arlinger, S., Chisolm, T., Davis, AC., Erber, N., Hickson, L., Holmes, A., Rosenhall, U., & von Wedel, H. (2003): Candidature for and delivery of audiological services: special needs of older people