Børn, der ikke bliver sprogligt alderssvarende efter 3 års AVT
De nyeste tal fra det 3-årige AVT-forløb viser, at 83% af børnene bliver sprogligt alderssvarende. Hvis man kun ser på børn fra hjem, hvor der udelukkende tales dansk talesprog, er tallet hele 91%. Men hvad med den resterende del af børnegruppen? Her kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om de børn, der ikke bliver sprogligt alderssvarende efter 3 års AVT.
Af Dok & Viden, Decibel
Denne artikel bygger på data indsamlet i løbet af AVT-projektet 2017-2022. Hvor intet andet fremgår, er det dermed rapporten ”Evaluering af det 3-årige AVT-forløb”, erfaringer præsenteret på AVT-konferencen 11.11.22 samt udtræk fra databasen for AVT-projektet opgjort november 2022, der udgør kildegrundlaget for artiklen. De steder, denne artikel bygger på andre kilder end evalueringsrapporten, er det angivet særskilt.
Hvad kan vi forvente af børnene i det 3-årige AVT-forløb?
Vi kan ikke forvente, at 100% af børnene i det 3-årige AVT-forløb bliver sprogligt alderssvarende. Ligesom i enhver anden børnegruppe vil der altid være et antal børn, som har sproglige udfordringer – uanset høretabet eller ej. Men vi kan forvente, at alle børnene udvikler sig auditivt og sprogligt undervejs i det 3- årige AVT-forløb, hvor målet er, at hver især når deres eget højeste potentiale1.
Hvad vil det sige at være sprogligt alderssvarende?
I AVT-forløbet testes børnene bl.a. med Peabody Picture Vocabulary Test-4. Det er en sprogtest, der opgør barnets receptive ordforråd, der er fundament for den sproglige udvikling2 . At være sprogligt alderssvarende vil i denne sammenhæng derfor sige, at barnet har et receptivt ordforråd, som ligger indenfor eller over det gennemsnitlige område for normal udvikling.
Pr. november 2022 har i alt 147 børn afsluttet et 3-årigt AVT-forløb. Heraf har i alt 116 børn gennemført en PPVT-4 test på 3. år. Nogle børn har ikke været testbare på 3. år, mens andre børns testresultater ikke er valide. Procentsatserne herunder viser, hvor stor en andel af de 116 børn, der har opnået alderssvarende talesprog:
Har de børn, der ikke bliver alderssvarende, overhovedet gavn af AVT?
Selvom et barn ikke opnår alderssvarende talesprog, kan det stadig have stor gavn af AVT-behandlingen.
AVT-forløbet er individuelt tilpasset det enkelte barn og justeres løbende i forhold til barnets udvikling. Hvis et barn ikke udvikler sig talesprogligt som forventet, f.eks. pga. øvrige vanskeligheder, modificeres forløbet i samråd med forældrene, og der lægges en plan for øvrige indsatser/tiltag.
Hvad kendetegner gruppen af børn, der ikke bliver sprogligt alderssvarende?
Den gruppe børn, der ikke scorer alderssvarende på sprogtest efter 3 års AVT (17%, i alt 20 børn), er en meget mangfoldig gruppe.
En tredjedel af gruppen (7 børn) har samtidig andre vanskeligheder udover høretabet. Dette kan medføre en forsinket sproglig udvikling, men en del af disse børn indhenter forventeligt forsinkelsen i tiden efter det afsluttede AVT-forløb3 .
Hvad vil det sige, at nogle af børnene har øvrige vanskeligheder?
Øvrige vanskeligheder kan dække over alt fra synsnedsættelse til kognitive funktionsnedsættelser, autisme eller fysiske handicaps4 . Blandt andre vanskeligheder er der flest syndromer som f.eks. Pendred syndrom eller fysiske udfordringer som f.eks. cerebral parese. Enkelte af børnene har så alvorlige øvrige vanskeligheder, at man ikke kan forvente, at de kommer til at opnå et alderssvarende sprog, uanset hvilken kommunikationsform, der benyttes. Det er imidlertid ikke alle øvrige vanskeligheder, der har betydning i forhold til den sproglige udvikling.
Hvad med tosprogede børn?
Halvdelen af de 20 børn, der ikke opnår alderssvarende talesprog, er to- eller flersprogede. Den anden halvdel kommer fra hjem, hvor der udelukkende tales dansk talesprog. Normalthørende tosprogede børn kan være længere tid om at udvikle alderssvarende sprog, så hvis barnet derudover også har et høretab, kan det forstørre udfordringerne5 . Generelt er tosprogethed dog ikke enkeltstående årsag til, at et barn ikke bliver alderssvarende efter 3 års AVT. Der vil ofte være andre problematikker på spil, som f.eks. øvrige vanskeligheder. I alt 3 af de børn, der ikke bliver sprogligt alderssvarende, er både to- eller flersprogede og har øvrige vanskeligheder.
En receptiv ordforrådstest som PPVT-4 udført på dansk giver ikke nødvendigvis et fyldestgørende billede af de samlede sproglige kompetencer hos børn med andet modersmål end dansk. Der anvendes tolk i de tilfælde, hvor barnet og familien taler et andet sprog end dansk, og gennemførelsen af tests er siden det 3- årige AVT-forløbs start blevet tilpasset, så barnets modersmål nu er inkorporeret i test-situationen.
I AVT-forløbet er der derfor generelt en usikkerhed forbundet med test af de børn, der ikke har dansk som modersmål.
Hvilke andre årsager kan der være til, at et barn ikke udvikler sig sprogligt alderssvarende?
Der kan være mange grunde til, at et barn ikke udvikler sig alderssvarende sprogligt. Udover øvrige vanskeligheder kan et sent opdaget eller sent behandlet høretab også forsinke barnets sproglige udvikling6 .
Resultaterne fra AVT-projektet har vist, at graden af forældreinvolvering også er afgørende for, hvordan barnet klarer sig. En lav grad af involvering kan f.eks. skyldes, at familien på grund af alvorlige øvrige vanskeligheder hos barnet eller andre forhold i familien mangler ressourcer til at involvere sig i AVT. Hvis familien mangler overskud i hverdagen, kan det være svært at prioritere aftalerne på AVT-centret eller bringe AVT i spil derhjemme. I disse tilfælde er det særligt vigtigt med et tværgående samarbejde mellem familien, kommunen og AVT-centret, så familien får den bedst mulige støtte.
Bør børn, der ikke udvikler sig alderssvarende sprogligt, lære tegnsprog eller anvende tegnstøttet kommunikation?
Grundstenen i AVT er den auditive verbale tilgang. AVT-terapeuten kan i samråd med forældrene vurdere, at barnet har behov for alternativ og supplerende kommunikation, f.eks. på grund af øvrige vanskeligheder udover høretabet. Det kan f.eks. være tegn til tale, piktogrammer eller talegenererende enheder.
Blandt de få børn i AVT-projektet, der ikke udvikler alderssvarende sprog, bruger enkelte alternativ og supplerende kommunikation. Det bør altid være op til forældrene, hvilke(n) kommunikationsform(er), barnet og familien ønsker at bruge. F.eks. vil børn af døve forældre, der selv taler tegnsprog uden brug af stemme, naturligt selv have tegnsprog som modersmål. Det er vigtigt at være opmærksom på, at talesprog og tegnsprog ikke er de eneste sprogmuligheder, der findes. Mellem disse to yderpoler eksisterer et helt kommunikationskontinuum med flere muligheder7 .
Denne artikel bygger på data indsamlet af Dok & Viden/Decibel, som har monitoreret det 3-årige AVTforløb siden opstarten i 2017. Dette er første gang, at børn med høretab som samlet gruppe er blevet monitoreret på landsplan. Der mangler fortsat viden på området, herunder om den gruppe af børn med høretab, der ikke bliver sprogligt alderssvarende efter 3 års AVT, inkl. faglige retningslinjer på området.
Det er meget vigtigt, at den samlede børnegruppe i AVT-forløbet også fremadrettet følges med henblik på at sikre faglig vidensudvikling på området, så behandlingen fortsat kan kvalitetssikres og udvikles yderligere. I Decibel arbejder vi stadig på at sikre midler til en national monitoreringsfunktion, når finanslovsfinansieringen af det 3-årige AVT-forløb udløber med udgangen af 2022, og forløbet forankres i de 5 regioner.
Noter
1 AV UK (2021): A sound future: Raising expectations for children with deafness. Position Paper 2021. First Voice (2022). Sound Outcomes: Demographics of hearing loss and spoken language data Overview of findings from the 2021 dataset.
2 Dunn L, Dunn D.: The Peabody Picture Vocabulary Test. 4th ed. Bloomington, editor. MN: NCS Pearson, Inc; 2007.
3 Wischmann, S., Josvassen, J. L., Schiøth, C. & Percy-Smith, L.: “History re-written for children with hearing impairment” in: International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology. 152, p. 110991. Jan 2022.
4 Kategoriseringen af øvrige vanskeligheder er baseret på en inddeling lavet af organisationen British Academy of Childhood Disability samt kategorier fra den amerikanske lovgivning Individuals with Disabilities Education Act og dækker alt fra udfordringer med syn til mental retardering.
5 Neelaysh Vukkadalaa, Danielle Perez, Sara Cabala, Cimeran Kapurc og Dylan K: "Linguistic and behavioral performance of bilingual children with hearing loss" in International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology, Volume 112, September 2018.
6 Annette Esbensen: "Sproglig udvikling hos danske børn med høretab i alderen 0-6 år" i bogen "Børns sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år" af Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.) (2021).
7 https://decibel.dk/alt-om-hoeretab/avt-udvikling-hoerelse-talesprog/to-flersprogede-familier/tegnsprog-andresprogvalg
