AVT-konference 11. november 2022

Resumé af konferencen 

Direktør i Decibel Stella Dyrberg bød velkommen til konferencen, der markerer afslutningen af AVT-projektet og samtidig begyndelsen på, at 3 års AVT nu bliver permanent forankret i regionerne.

Der var ca. 90 deltagere til konferencen, flest fra PPR samt AVT-centrene og de øvrige audiologiske afdelinger – men også forældre og øvrige pårørende samt Specialrådgivningen og andre aktører fra høreverdenen var repræsenteret samt flere internationale deltagere fra de nordiske lande samt UK.

Efter en kort præsentation af AVT-metoden gav Stella et kort oprids af udviklingen på området siden 2017, hvor det 3-årige AVT-forløb kom på finansloven og blev en del af behandlingen for 0-5-årige børn med dobbeltsidigt moderat til svært behandlingskrævende høretab på de 3 AVT-centre på OUH, AUH og Rigshospitalet. I Decibel har en dokumentations- og vidensfunktion (Dok & Viden) monitoreret programmet og fulgt børnenes udvikling, og der arbejdes fortsat på at skaffe midler til at fortsætte den nationale monitorering fra årsskiftet.

Vejen til AVT for børn med høretab i Danmark 

v/ Lone Percy-Smith, audiologopæd og seniorforsker på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance samt adjungeret professor ved Aalborg Universitet

Lone præsenterede sit videnskabelige arbejde i form af 25 års forskning i pædiatrisk audiologi med fokus på udbytte af auditivt niveau, talesprog og social trivsel hos børn med høretab.

Det første landsdækkende studie af børn med CI i Danmark viste bl.a., at forældrenes kommunikationsform var afgørende ift. børnenes auditive udvikling.  I Lones ph.d.-afhandling blev det fastslået, at børnene fortsat ikke klarede sig bedre auditivt og talesprogligt trods indførelsen af den neonatale hørescreening. Den audiologopædiske praksis må ændres i takt med den medicinsk-kirurgisk-tekniske udvikling – og en studietur til Australien med fokus på auditiv-verbal træning gav inspiration til at ændre praksis i Danmark og indføre AVT.

Først tilbød man 10 gange AVT til børn med CI på Rigshospitalet, og i 2012 bliver AVT skrevet ind i de kliniske retningslinjer for pædiatrisk cochlearimplantation. Decibel søsatte herefter et AVT-forskningsprojekt med 3 års AVT for børn med alle former for høreteknologi, hvis gode resultater medfører, at det 3-årige AVT-forløb kommer på finansloven i 2017. Fremtidsmissionen er nu at følge den nye generation af børn med høretabs trivsel og udvikling, og både på social-, sundheds- og undervisningsområdet bør ny viden om målgruppen danne grundlag for anbefalinger, vejledninger, forløbsbeskrivelser mm.

Resultater fra det 3-årige AVT-forløb. Børnenes udvikling og forældretilfredshed

/ Christina Schiøth og Ingibjörg Sigtryggsdóttir fra Dok & Viden / Decibel

Christina og Ingibjörg gennemgik centrale data fra forløbet, hvor 444 børn siden 2017 er startet op, herunder at 83% af børnene opnår alderssvarende talesprog i løbet af 3 års AVT. De præsenterede, hvordan børnene testes undervejs (LittlEars og PPVT-4) og gennemgik bl.a. resultater af forældretilfredshedsundersøgelse, interviews med forældre og øvrige audiologiske afdelinger, PPR-konsulenter og dialogmøder med Specialrådgivningen.

Dernæst præsenterede og begrundede Christina og Ingibjörg de 6 anbefalinger, der er konklusionen på den samlede evaluering af projektet:  

• Den 3-årige AVT-behandling skal fortsættes og forankres permanent i sundhedsvæsnet.
• AVT-behandlingen skal inkludere alle børn med behandlingskrævende høretab og tilbydes tæt på børnene. 
• Den høje kvalitet i AVT-behandlingen skal fortsat sikres via uddannelses- og kapacitetskrav.
• Der skal udarbejdes en helhedsplan for børnegruppen samt etableres en landsdækkende monitoreringsfunktion.
• Der skal skabes mere viden om børn, som ikke profiterer tilstrækkeligt af AVT-behandlingen.
• Styrket samarbejde mellem AVT-centrene og kommunen.

Erfaringer fra det 3-årige AVT-projekt. Implementering og samarbejde med PPR

v/ AVT-centrene på AUH, OUH og RH samt en tale-hørekonsulent i PPR

OUH: AVT-terapeut Maria Baltzer Gormsen delte erfaringer om opstart af AVT-centret på OUH med fokus på tilrettelæggelsen af AVT-sessioner og tilpasningen til de enkelte familier, erfaringer med modificerede forløb til f.eks. børn med ensidige høretab osv. AVT-centret indkalder børnene en gang årligt efter endt AVT-forløb, hvor deres udvikling følges via test for fortsat monitorering. Centret har haft fokus på samarbejdet med øvrige fagprofessionelle, f.eks. overlevering og koordinering med PPR efter endt AVT-forløb. AVT-centret har bred erfaring med videokonsultationer, og i foråret 2022 etableredes en satellitfunktion i Vojens som pilotprojekt, hvilket har gjort AVT tilgængeligt for flere familier. OUH ser frem mod at kunne tilbyde AVT til alle børn i behandling med høreteknologi i fremtiden.

Rigshospitalet: Funktionsleder og AVT-terapeut Cecilia Fernandez Samar fremlagde AVT-centrets erfaringer med fokus på, at AVT nu er blevet en helt integreret del af behandlingen af børn med høretab. Det unikke er bl.a. forældrenes afgørende rolle, og at AVT er et vigtigt redskab i diagnostikken af barnets samlede udbytte af behandlingen. Indførelsen af 3 års AVT stiller også krav til fortsat styrkelse af samarbejdet med den relevante kommune i hver enkelt sag. AVT-centret har haft særligt fokus på snitflader i samarbejdet med PPR og har også gode erfaringer med at forlænge AVT-forløb til børn med andre vanskeligheder til 4-5 år, fordi udviklingen oftere forløber langsommere med disse børn. I Danmark er vi nu takket være fælles indsats fra forældre og fagprofessionelle førende på AVT-fronten og tilbyder som første og eneste land gratis AVT til alle børn uanset høreteknologi. AVTs legende tilgang til læring samt det centrale forældrebårne element inspirerer nu andre fagområder.

AUH: AVT-terapeuter Camilla Slynge og Lena Nissen introducerede AUHs AVT-center og delte via videointerviews med medarbejdere på audiologisk klinik forskellige kollegers syn på AVT. Både læger, teknikere og repræsentanter fra øvrige faggrupper på afdelingen var set fra forskellige perspektiver enige om, at AVT spiller en helt afgørende rolle i behandlingen af børnene, og at tæt tværfagligt samarbejde omkring børnene fortsat er helt nødvendigt.

PPR: Tale-hørekonsulent Christa Thomsen, Børnecenter København, fremlagde kort erfaringer fra projektet set fra PPRs synsvinkel. Vilkår og viden varierer stort fra kommune til kommune, men især ses styrket engagement fra forældrene og styrket samarbejde mellem AVT-centre og kommune. Det er vigtigt med fokus på snitflader og tæt kommunikation i samarbejdet mellem PPR og AVT-center, f.eks. i forbindelse med test af barnet, AVT-mål og høreteknisk udstyr. PPR sætter stor pris på åbenhed fra AVT-centrenes side, så man bedst muligt kan støtte familierne i det videre forløb og varetage arbejdet med f.eks. rådgivning af dagtilbud. Et fortsat fokusområde bør være børn med andre vanskeligheder og evt. behov for alternative kommunikationsformer.

AVT for børn med høretab: et fremtidsperspektiv

Samtale mellem Ulrika Löfqvist, Associate professor, cert. SLP, LSLS cert. AVEd®, Institutionen för folkhälsa och vårdvetenskap, Uppsala universitet & forskningssamordnare, Karolinska Instituttet, Sarah Hogan, Clinical Scientist (Audiology) at Auditory Verbal UK, DPhil, PgDip Auditory Verbal Therapy, LSLS Cert AVT® og Lone Percy-Smith, Lone Percy-Smith, ph.d., audiologopædi, seniorforsker på Center for Hørelse og Balance /Rigshospitalet, adjungeret professor v. Aalborg Universitet. Faciliteret af Stella Dyrberg fra Decibel. 

Fra både britisk og svensk side er der store lykønskninger til Danmark med indførelsen af 3 års AVT. Det er enestående på verdensplan.

I Sverige findes få AVT-terapeuter, og der følges ikke op på kvaliteten i de eksisterende tilbud. Selvom man i sundhedssystemet erkender, at genoptræning er afgørende, og at høreteknologien ikke kan stå alene, mangler der data og monitorering af de positive resultater på området. Der savnes politisk opbakning til at prioritere en indsats på området.  

I UK tilbydes AVT til betalende forældre via AVUK, som er en velgørenhedsorganisation, og der er ingen offentlig finansiering af tilbuddet. Det estimeres, at kun omkring 8 % af målgruppen har adgang til AVT.

De fleste børn udvikler alderssvarende sprog via AVT – men er det nok med AVT inden skolestart? Hvis ikke, hvilken intervention er så nødvendig fortsat?

Der bør eksistere et opfølgningsprogram, for behovet for AVT forsvinder ikke efter 3 år - der stilles tværtimod større faglige og sociale krav til børnene, når de når skolealderen, og nogle vanskeligheder opdages måske først her (f.eks. ordblindhed), eller høretabet opstår senere. 3 års AVT er nødvendigt for alle, og derefter bør der fortsætte et individuelt tilpasset forløb (AVEd). Med 3 års AVT får børnene den bedst mulige start – men det er vel at mærke netop kun en start.

Børn med høretab kan være udfordret på eksekutive funktioner, og det er meget vigtigt, at der også følger viden og kompetenceudvikling med på området til lærere, pædagoger mv.

Opfølgende studier og fortsat monitorering af børnene og de unges udvikling er nødvendig. Den nye gruppe af børn har vidt forskellige vilkår og muligheder ift. de tidligere, så derfor er skelnen mellem generationerne fortsat vigtig.  Guides til børn og familier skal opdateres med ny viden, børnene selv skal involveres – f.eks. bør der ske en løbende justering og udvikling af tests og aktiviteter for børnene, så disse fremstår tidssvarende, relevante og meningsfulde.

Hvilke erfaringer findes i forhold til børn, der ikke udvikler alderssvarende sprog i løbet af 3 års AVT? Hvad karakteriserer denne gruppe, hvilket udbytte får de af AVT, og hvordan hjælper vi dem bedst?

AVT er meget vigtigt for denne målgruppe og kan have stor betydning, selv for et barn, der ikke nødvendigvis kan udvikle (alderssvarende) sprog.

For børn med øvrige vanskeligheder kan der være behov for en forlængelse af AVT-forløbet, da udviklingen forløber langsommere hos nogle af børnene. I UK ses det, at ca. halvdelen af alle børn med andre vanskeligheder ikke er sprogligt alderssvarende efter 3 års AVT, men at en del indhenter det på længere sigt.

Det er væsentligt som fagperson at reagere på ”red flags” og lytte til forældrene samt ikke vente for længe med at handle, hvis barnet ikke udvikler sig som forventet. Der ses flere eksempler på, at AVT kan hjælpe forældre og børn med at forstå og håndtere barnets øvrige udfordringer. I UK tages en status på AVT-forløbet efter 3-6 måneder for at vurdere, om forløbet evt. skal tilpasses, hvis barnet ikke udvikler sig som forventet.

Det er væsentligt at huske, at der findes et helt kommunikationskontinuum med flere muligheder, hvis barnet har behov for alternative kommunikationsformer.   

Nogle få forældre fravælger AVT. Er metoden for alle?

AVT bør være tilgængeligt for alle familier, der har brug for det. Det er væsentligt at finde løsninger på de barrierer, der kan være for deltagelse, i tæt samarbejde med familien – f.eks. med telepraksis, hvis geografisk distance er en udfordring.

Som fagprofessionel skal man overveje om skift af AVT-terapeut kan være en løsning, hvis kemien ikke matcher.

Vedr. AVT-uddannelsen arbejdes der fortsat på en løsning i nordisk regi.

Forældrenes perspektiv

Børn og forældre, som har deltaget i AVT-forløbet, kom også til orde i løbet af konferencen. Decibel viste to nye film, og flere af oplægsholderne havde også optagelser med, som både viste børn og forældre, som deltog i AVT-sessioner, og optagelser, hvor forældre delte deres erfaringer med forløbet.

Her kan du møde to af de familier, som har deltaget i AVT-forløbet:

Afslutning

Konferencen blev afsluttet med en festlig markering af, at Danmark nu som eneste land på verdensplan ser frem mod at tilbyde 3 års AVT til alle børn med høretab fra 2023.