Ung pige. Hun har en sort jakke på. Hun har håret i en fletning. Hun kigger op i luften og griner.

Ny rapport understreger vigtigheden af at behandle høretab globalt

Nyhed

På World Hearing Day, den 3. marts 2021, udgav verdenssundheds-organisationen WHO rapporten "World Report on Hearing." Rapporten indledes på fineste vis med ordene: "The COVID-19 pandemic has underlined the importance of hearing. As we have struggled to maintain social contact and remain connected to family, friends and colleagues, we have relied on being able to hear them more than ever before."

Ph.d. i Audiologopædi og forskningsleder i Decibel, Lone Percy-Smith, fortæller om rapporten: "Rapporten fokuserer på, hvor vigtig hørelsen er blevet - særligt her i Corona-tiden. Alt foregår online, der er afstand til lyd, alle har maske på og der er baggrundsstøj, så hørelsen er blevet vigtigere, end den nogensinde har været før. Derudover har WHO i rapporten lavet nogle estimater af, hvor mange penge, det koster samfundet i bl.a. manglende uddannelse og et liv udenfor arbejdsmarkedet, hvis man ikke behandler høretab hos børn. For at give et eksempel, så vurderes det i rapporten, at ubehandlede høretab blandt alle 5-14-årige i verden vil koste op mod 27 billioner dollars. Så når vi sætter ind mod børns høretab både teknisk og pædagogisk, er det en kæmpe gevinst både for det enkelte barn, men også for hele samfundet ". 

Læs WHO-rapporten her