De 10 AVT principper

1. AVT arbejder for at fremme tidlig diagnosticering, omgående audiologisk behandling og opstart af AVT-undervisning.

Ifølge AVTs første princip er tidlig diagnosticering af høretab hos børn, efterfulgt af audiologisk behandling og AVT-undervisning vigtigt, da vi hører med hjernen og denne skal stimuleres så tidligt som muligt for at udvikle det auditive cortex (Estabrooks et al., 2020b). Dette er vigtigt for, at børn med høretab kan udvikle alderssvarende sprog, bedre læsefærdigheder og udvikle sig socialt og emotionelt (Estabrooks et al., 2020b).

2. AVT anbefaler omgående vurdering og brug af den nyeste og mest passende høreteknologi for at muliggøre optimalt udbytte af auditiv stimulering.

Tidlig og korrekt høreteknologisk behandling er vigtig for at undgå mangel på auditivt input og for at stimulere hjernen, så børn med høretab kan udvikle ordforråd, grammatik og fonologisk opmærksomhed (Estabrooks et al., 2020b). Der vil som nævnt tidligere ske en reorganisering i hjernen, hvor den visuelle cortex vil overtage områder af den auditive cortex, hvis der er mangel på auditivt input i den kritiske periode. Dette kan give forsinkelser og begrænsninger i den sproglige udvikling (Estabrooks et al., 2020b).

3. Vejled og undervis forældre i at hjælpe deres barn med at benytte hørelsen som den primære sensoriske modalitet i udvikling af lytteevner og talt sprog.

I AVT er det forældrene, der skal sørge for, at barnet får så mange meningsfulde lytte- og sprogoplevelser som muligt, ved at udnytte de muligheder, der opstår i hverdagen (Estabrooks et al., 2020b). Formålet med dette er at give barnet mulighed for at lære at lytte, for at aktivere hjernen med auditiv information og for senere at lytte for at lære. På denne måde vil børnene selvstændigt kunne styre sin høreteknologi, manøvrere i udfordrende lyttemiljøer og reparere samtaler, hvis de bryder sammen, fordi der er blevet hørt forkert.

4. Vejled og undervis forældre i at blive de personer, der hovedsageligt træner og udvikler barnets lytte- og talesprogligeudvikling ved aktivt og konsistent at deltage i individualiseret AVT-undervisning.

Da forældrene er dem, der kommer til at undervise barnet mest i udviklingen af lytteevner og talt sprog, er det vigtigt, at forældre deltager i AVT-undervisningen (Estabrooks et al., 2020b). AVT-undervisningen vil være tilrettelagt, så den passer til det enkelte barn. Til undervisningen vil AVT-terapeuten demonstrere strategier, som forældrene skal bruge for at fremme den auditive udvikling, tale, sprog, kognition og kommunikation (Estabrooks et al., 2020b).

5. Vejled og undervis forældrene i at skabe optimale lyttemiljøer, der støtter barnets tilegnelse af talt sprog, i daglige aktiviteter i barnets hverdag.

Børns omgivelser er ofte støjfyldte, hvilket gør det svært for auditiv information at nå barnet (Estabrooks et al., 2020b). Dette, sammenlagt med at børn med høretab bruger mere energi på at lytte, kan være skyld i at auditiv information går tabt. Derfor er det vigtigt, at barnet på et tidligt tidspunkt lærer lyttestrategier og får høretekniske hjælpemidler så som FM-systemer eller mikrofoner. Strategier og tekniske hjælpemidler kan hjælpe med at skabe et støttende lyttemiljø for barnet med høretab, både i hjemmet, børnehaven og i skolen.

6. Vejled og undervis forældre i at hjælpe barnet med at integrere lytning og tale i alle aspekter af barnets liv.

90% af børns ordforråd er lært gennem overhøring (Akhtar, Jipson, & Callanan, 2001). Børn der vokser op i et sprogligt rigt miljø, der er skabt af forældrene udvikler bedre sproglige kompetencer (Roberts, Curtis, Sone, & Hampton, 2019). Dette har vist sig at være en af hovedfaktorerne, der forudsiger barnets socio-emotionelle og akademiske kompetencer, og læse- og stavefærdigheder. Derfor fokuserer AVT på barnets udvikling af lytte-, tale- og tænkefærdigheder, som på den måde vil fremme naturlige samtaler, hvor sproget er i fokus. Dette skal også få forældre til at lære at prioritere den auditive tilgang og udvikling af auditive færdigheder (Estabrooks et al., 2020b). Da forældrene spiller en stor rolle i barnets sproglige udvikling, er det vigtigt at terapeuten har god viden om familiens hverdag. Ud fra dette kan de sammen tilrettelægge et interventionsprogram, der tager udgangspunkt i, hvor barnet er i udviklingen, og samtidig er tilpasset barnets hverdag.

7. Vejled og undervis forældre i at bruge naturlige udviklingstrin i høreevne, tale, sprog, kognition og kommunikation.

Terapeuten vil under AVT-undervisningen sammen med forældrene observere og evaluere barnets færdigheder, for at vurdere hvilke færdigheder, som barnet stadig mangler at opnå (Estabrooks et al., 2020b). Denne evaluering sker på bagrund af den viden, vi har om børns naturlige udviklingstrin. Udviklingen, udførelsen og evalueringen af en individualiseret AVT-plan følger udviklingstrinnene hos børn med normal hørelse. Ud fra disse udviklingstrin kan terapeuten og forældrene opsætte kortsigtede og langsigtede mål. Til AVT-undervisningen deltager forældrene aktivt i demonstration af strategier, og AVTterapeuten og forældrene samarbejder om, hvordan strategierne kan implementeres i hverdagens daglige rutiner og aktiviteter. På den måde vil terapeuten hjælpe forældre med at implementere aktiviteter i deres hverdag, som kan øge opbygningen af nye, store robuste neurale netværk hos barnet, der kan hjælpe barnet med at indhente den alderssvarende sprogudvikling (Estabrooks et al., 2020b).

8. Vejled og undervis forældre i at hjælpe deres barn med at monitorere sit eget produktive sprog gennem lytning.

Det, at kunne lytte til sit eget og andres sprog, kaldes auditivt feedback, og er vigtigt for at kunne nå auditive mål og for at få et flydende talesprog (Estabrooks et al., 2020b). Derfor vil terapeuten på de tidligere udviklingstrin opfordre forældre til at imitere deres barns vokalisationer og sprog for at udvikle evnen til at selvmonitorere, som vil være basen for den verbale turtagning i kommunikation. Dette vil være starten på at udvikle de sproglige og kommunikative færdigheder gennem selvmonitorering. Det at kunne selvmonitorere vil barnet bruge gennem hele livet, både i sociale og faglige sammenhænge, under nedbrud i kommunikationen, og når barnet skal lære nye sprog.

9. Lav løbende formelle og uformelle kliniske vurderinger for at udvikle individualiserede AVT-behandlingsplaner for at følge udviklingen og for at evaluere planens effektivitet for barnet og familien.

AVT er en interventionsform, der inkluderer alle, der har med barnet at gøre (familie, pædagoger, lærere, audiologer og andet fagpersonale) (Estabrooks et al., 2020b). På den måde bliver der skabt flest mulige situationer for barnet for at udvikle sig sprogligt. AVT er baseret på evidensbaseret praksis, hvor barnet og familiens fremskridt løbende bliver vurderet (Estabrooks et al., 2020b). På den måde kan terapeuten vælge relevante kortsigtede og langsigtede mål, der omhandler alle aspekter i sproget, for barnet med høretab og familien. Når alle personer om barnet med høretab skaber sproglige situationer, der hjælper barnets sproglige udvikling, vil det styrke de nerveforbindelser i barnets hjerne, som er relevante for den auditive udvikling (Estabrooks et al., 2020b). Udviklingen af disse nerveforbindelser vil blive fulgt gennem AVT-sessionerne. En metode, til at følge denne udvikling og til at klarlægge barnets nærmeste udviklingstrin, er at filme sessionerne. Derudover benyttes der også objektive tests af artikulation, receptivt- og ekspressivt sprog og ordforråd, kognitive færdigheder, læsefærdigheder og hørelse. Disse tests bruges for at kunne følge barnets udvikling for at hjælpe barnets team med at afgøre, om interventionen passer til familien.

10. Arbejd for inklusion i uddannelsestilbud sammen med jævnaldrene med normal hørelse og anvend passende hjælpemidler fra tidlig barndom.

Forældre bliver guidet i at give deres barn de fornødne kommunikative, sociale og prælæsefærdigheder for at kunne starte i uddannelsestilbud med jævnaldrene, da der sker en optimal inklusion, når forældre er gode til at hjælpe deres barn med at deltage i gruppeaktiviteter både i og udenfor hjemmet (Estabrooks et al., 2020b). Når lærere, hørelærere, audiologopæder og andet skolepersonale arbejder sammen om at inkludere barnet i skolen, vil det understøtte udviklingen af barnets fulde potentiale til at udnytte læringsmulighederne i skolen.

Litteratur:

Akhtar, N., Jipson, J., & Callanan, M. A. (2001). Learning words through overhearing. Child Development, 72(2), 416–430. https://doi.org/10.1111/1467-8624.00287

Estabrooks, W., Morrison, H. M., & MacIver-Lux, K. (2020b). Part I. Chapter 1: Auditoryverbal therapy: An overview. I W. Estabrooks, H. M. Morrison, & K. MacIver-Lux (Red.), Auditory-verbal therapy: Science, research, and practice (s. 3–33). San Diego, CA: Plural

De 10 principper er frit oversat fra Estabrooks et al. (2020b) af Sofie Bundgaard og Karen Johanne Klougart Hansen i deres speciale i audiologopædi fra KU; Virker AVT? En komparativ undersøgelse af sproglige færdigheder hos børn med høretab, der har været i AVT-forløb og børn med høretab, der ikke har.