telefon

App på vej til nye forældre i høreverdenen

Nyhed

Vil du hjælpe os med at teste en app, der skal gøre livet lettere for nye forældre til børn med høretab?

I Decibel har vi siden sidste sommer været i fuld gang med at udvikle en app, som skal gøre livet lettere for dig, der er ny forælder i høreverdenen. Appen skal hjælpe dig med at kunne overskue dit barns forløb, de mange aftaler om undersøgelser og behandling, og støtte dig i at holde styr på dine tanker og overvejelser undervejs. I samarbejde med 3 dygtige studerende fra IT-universitetet udvikler vi en prototype på appen i løbet af 2024 og er nu klar til at køre de første brugertests.

 Vil du hjælpe os med at teste appen?

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du vil hjælpe os med at teste den foreløbige version af appen. Testen kan foregå enten online via et interview eller fysisk, hvis du befinder dig i Københavnsområdet. Under testen vil du have mulighed for at dele dine oplevelser og tanker omkring appen. Testen tager ca. 30-45 minutter og vil blive afholdt i løbet af marts på et tidspunkt, der passer dig. Kontakt Mikkel Kildeberg på mwki@itu.dk eller på tlf. 51 77 13 35, hvis du er interesseret i at deltage.