En anderledes skolestart

”Det var først, da Frederic fik konstateret høretabet, at vi lagde to og to sammen. Hov – det er derfor, at han reagerer sådan og sådan i forskellige situationer. Han fulgte ikke så godt med i samtaler og fysiske aktiviteter med mange børn, og trak sig fra ting socialt, Vi troede, det var på grund af hans astma, og fordi han var meget sensitiv”, fortæller Linda Biinfeldt. Frederic fik først konstateret sit høretab, da han var 5 år og 10 måneder. Helt tilfældigt. Lillesøster Freja var til rutinetjek hos ørelægen, og hun gik ikke igennem den første høretest.

”Lægen spurgte henkastet, om der var nogen i familien, der havde et høretab, og ja – det var der. Både Frederics far og farfar har høreapparater, men de har altid sagt, det ikke var arveligt betinget. Årsagerne var iltmangel og arbejde i nærheden af en jernbane. Derfor har vi ikke lagt noget i det”, fortæller Linda, der i dag ved, at høretabet var arveligt.

Freja fik lavet en yderligere høretest hos ørelægen. Den gik hun igennem, men lægen syntes de skulle tjekke Frederic, når de alligevel var der.

Høretab en realitet

”Vi kom for at få afklaret om Freja havde et høretab og endte med at gå hjem med en diagnose på Frederic. Det var lidt overraskende”, fortæller Linda. Frederic fik konstateret et behandlingskrævende høretab på begge ører.

Hørelsen var bassinformet – dårlig hørelse i både de dybe og lyse toner. ”Det var noget af en mundfuld. Det kom to måneder før, han skulle starte i skole. Det hele blev lige vendt på hovedet. Hvad sker der nu?”, forklarer Linda, der fik en masse aha-oplevelser efter diagnosen.

”Vi havde jo fejltolket Frederic i mange år. Der var simpelthen ting, han ikke kunne høre, som vi troede handlede om noget helt andet. Det var en dum følelse at stå med. Ikke at have været der bedst muligt for sit barn”.

Tanker og bekymringer

Høretabet satte en masse tanker i gang hos Linda. Også selvom hun havde et godt kendskab til høreapparater qua de familiære høretab. ”Jeg tænkte rigtig meget på skoletiden. Ville han kunne fungere som de andre? Skulle han gå på den lokale skole? Havde han brug for støtte? Ville høretabet blive værre, end det var? Ville han selv acceptere at skulle gå med høreapparaterne”, fortæller Linda.

Familien blev kort tid efter kontaktet af kommunen, der satte ind med en talehørepædagog, der kunne hjælpe med at sætte alle tankerne i system. Og det var ifølge Linda helt nødvendigt at have nogle sparingspartnere så tidligt i processen. ”Vi kendte intet til den her verden – alt var nyt”.

Familien holdt fast i, at Frederic skulle starte på den lokale skole med 250 elever, som det var planlagt, og han fik sine første høreapparater 14 dage efter skolestart – lige før hans 6- års fødselsdag.

Accept fra starten

”Frederic accepterede høreapparaterne fra dag ét, og det hjalp os til at acceptere dem. Der var ligesom ingen grund til at være ked af det, når han ikke var det”, fortæller Linda.
Frederic valgte kongeblå høreapparater, og har hele vejen gennem 0. klasse haft fuld accept og opbakning fra skolen og klassekammeraterne. ”Jeg var så bange for, om han ville blive lukket ude af fællesskabet, men det blev gjort til skamme ret hurtigt. Frederic har masser af kammerater fra alle mulige klasser. Det er vist mest os voksne, der tænker de tanker”.

Engageret klasselærer

”Klasselæreren har været fantastisk til at tage høretabet ind som en naturlig del. Alle børnene har lært om hørelsen, og de har snakket meget om, hvad det betyder for Frederic at høre dårligere end de andre”, fortæller Linda.
Det har været altafgørende for trygheden at opleve en lærer, der har taget opgaven så alvorligt fra starten. Og helt naturligt. ”Eleverne har prøvet at få beskeder, mens de skulle holde sig for ørerne. Det gav dem en forståelse for, hvordan det kunne føles for Frederic nogen gange. Hans klasselærer har tidligere erfaring med døve børn, så hun er enormt opmærksom på hans behov”.

Hvad på sigt?

Linda lægger ikke skjul på, at hun alligevel bekymrer sig en del om Frederics skolegang. ”Jeg tænker tit på, at han skal have andre lærere som tiden går. Og skolen går kun til 6. klasse, så skal han videre til et større sted.
Jeg er bange for, at han bliver tabt på sigt. Jeg kan mærke, vi hele tiden skal tage stilling til en masse ting omkring høretabet. Og vi har ikke andre at snakke med i dagligdagen. Det kan godt skræmme mig”, fortæller Linda, der kan se Frederic er udfordret med sit høretab.

”Der er 35 børn i klassen, og selvom de er meget opdelt i grupper, så er han simpelthen på overarbejde hele tiden for at høre, hvad der bliver sagt.
Fagligt er han dog helt med endnu”, fortæller Linda. ”Frederic er meget visuel og hører ikke alt. Linda kan se, at han tit har brug for at kunne se, hvad andre gør, hvis der er baggrundsstøj eller larm”.

”Jeg synes faktisk, det er svært helt at vurdere, hvad han har brug for. Vi er i dialog med klasselæreren hele tiden, og han har kun haft høreapparater i 10 måneder. Der er meget læring i den her nye verden. Vi har taget fat i talehørepædagogen igen nu, for vi skal nok have et FM system til ham, så vi er sikre på, han hører alt det, læreren siger”.

Om Frederics familie

Frederic bor i en lille landsby udenfor Fredericia sammen med sin mor og far, Linda og Ruben og sin lillesøster Freja på 3 år.
Frederic går i 0. klasse på den lokale folkeskole. Skolen går fra 0.-6. Klasse. Senere skal Frederic skifte til en større skole, der ligger længere væk.