Close-up foto af arme og hænder på en person ved skrivebord med computer og notesbøger

Webinar: Ung med høretab - overgangen fra barn til voksen

Unge-arrangement, Webinar
11. oktober 2022

Overgangen fra barn til voksen rummer mange forandringer - også for dig, der har et høretab. Hvor skal du søge rådgivning? Og hvem kan du stille spørgsmål om dit høretab og dine rettigheder - når du går ud af folkeskolen, starter på en ungdomsuddannelse, fylder 18 år eller flytter hjemmefra?

Hørekonsulenterne Lina Hertz Krogager og Mathilde Lumbye Orry, begge cand. mag. i audiologopædi fra SCR Kommunikation i Roskilde, vil fortælle om de mest almindelige problemstillinger, du kan møde som ung med høretab - f.eks. i forbindelse med justeringer af høreteknologi, opstart på uddannelse eller arbejde og når du skal flytte hjemmefra. 

Specialkonsulent Joan Klindt Høy fra Høreafdelingen hos Institut for Kommunikation og Handicap i  Aarhus gennemgår, hvilke SPS-støttemuligheder, der findes for studerende med høretab.

Webinaret er målrettet unge med høretab på ca. 16-25 år, men forældre og andre voksne med relation til et barn eller en ung med høretab er også velkomne. 

Tilmeld dig her

OBS: tilmeldingsfrist 4. oktober. 

Når du tilmelder dig, er der mulighed for at stille spørgsmål på forhånd - så skriv meget gerne ned, hvad du særligt ønsker dig at høre mere om, så sørger vi for at tilrettelægge webinaret bedst muligt. 

Webinaret afholdes  forventeligt på mødeplatformen Webex. Op til mødet vil du modtage et link til møderummet på den mail, du har anvendt i tilmeldingen. Webex kan downloades gratis til din computer, men du kan også tilgå mødet gennem en browser-version, hvor du ikke skal anvende andet end linket, du får tilsendt.

Webinaret er gratis og åbent for alle. 

Information

Sted
Online webinar
Tidspunkt
Tirsdag d. 11. oktober 2022 kl. 16-18

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236