Skoleartikler på et bord

I skole med høretab – et kursus for fagfolk

Kursus for fagprofessionelle
27. maj 2024

Dette dagskursus er målrettet lærere, skolepædagoger, logopæder og andre fagprofessionelle, der arbejder med høretab i skolen.

Kurset finder sted mandag d. 27. maj 2024 kl. 9.00-14.00 på Kommunikationscenteret i Region H, Rygårds Alle 45, 2900 Hellerup. Underviser: Mette van Amerongen, Audiologopædisk konsulent hos Decibel. 

Børn med høretab bruger høreapparater, CI eller bahs og kan anvende en række af forskellige høretekniske hjælpemidler. Den nye generation af børn med høretab klarer sig rigtig flot og er ofte helt alderssvarende i skolen, og derfor skal vi have høje forventninger til dem. Men de er fortsat udfordret ift. hørelse og kan opleve sproglige, kognitive og sociale udfordringer som følge deraf - og det kræver et særligt fokus.

IHEAR-projektet blev gennemført i 2017-2021 i partnerskab mellem Decibel, Innovationsfonden, Oticon, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kommunikationscentret i Region H. og med udgangspunkt i resultater fra bl.a. dette projekt præsenteres ny og opdateret viden om børn med høretab, med fokus på en række problemstillinger, man som lærer står i, når man skal modtage et barn med høretab i klassen.

På kurset vil du få viden om, hvad konsekvenserne af et høretab er, og hvordan du som lærer, skolepædagog eller anden fagprofessionel kan være med til at øge trivsel og dermed skabe ligeværdig inklusion. Vi tager udgangspunkt i indsatser, der virker og understøtter barnet med høretab og giver mulighed for, at det kan udvikle sig på linje med jævnaldrende med typisk hørelse.

I workshoppen lægger vi op til case-baseret arbejde - og man er, som lærer og skolepædagoger, meget velkommen til at tage PPR under armen (og vice versa) og arbejde med medbragte cases og handleplaner. Vi erfaringsudveksler og giver hinanden feedback.

Tilmelding her

Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 21. maj 2024 (dagen efter pinse)

 

Pris:

Medlem af Decibel: 400,- kr. (hvis skolen er medlem, kan alle medarbejdere deltage til medlemspris.)

Ikke-medlem af Decibel: 800,- kr.

Hvis du gerne vil vide mere om fordelene ved at være medlem af Decibel og melde dig ind, kan du læse mere her: https://decibel.dk/bliv-medlem-decibel

Hvis der er spørgsmål til kurset eller tilmelding, så kontakt Mette van Amerongen på mail: mette@decibel.dk eller på tlf: 26 71 42 36

Anbefalinger:

Bogen: ”I skole med høretab” Af Jane Lignel Josvassen, Signe Bennekou Wischmann, Lone Percy-Smith (2022), Forlaget Kahrius. Bogen findes også som e-bog. 

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

Information

Sted
Region Hs Kommunikationscenter, Rygårds Allé 45, 2900 Hellerup
Tidspunkt
Mandag d. 27. maj 2024 kl. 9-14

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236