Lille dreng. Han har lyst hår. Han har stribet bluse på. Han kigger i kameraet og smiler.

Webinar: Når et barn med høretab starter i børnehave

Kursus for fagprofessionelle, Webinar
15. april 2024

Webinaret er målrettet det pædagogiske personale i børnehaven - men forældre er også velkomne. 

Webinaret finder sted mandag d. 15. april kl. 13-16. 

Det kan være svært at vælge det rigtige pasningstilbud til sit barn – og især, hvis barnet har en funktionsnedsættelse som et høretab.

Børn med høretab kan have rigtig stor glæde af at gå i et pasningstilbud og møde andre børn, men der er særlige behov og hensyn, som forældrene og det pædagogiske personale kan samarbejde om at imødekomme. Det kan f.eks. være behovet for kortere dage, fordi barnet med sin høreteknologi bliver hurtigere træt - eller fordi barnet har brug for at lære at lytte og tale i et roligt miljø derhjemme.

Det er ofte nødvendigt med opkvalificering af personalets viden om høretab, mulighed for deltage i forældrenes undervisning i AVT (audio-verbal-therapy) på AVT-centrene, implementering af auditive kommunikationsstrategier og et godt lyttemiljø i institutionen.

På dette webinar vil Decibels audiologopædiske konsulent komme ind på:

  • Valg af pasningstilbud
  • Forventningsafstemning
  • Fordeling af ansvaret
  • Pædagogiske indsatser i hverdagen, som fx auditive strategier og tegn på overbelastning

Med udgangspunkt i mange års erfaring fra PPR bliver webinaret praksisnært og kommer omkring eksempler på, hvordan de faglige anbefalinger kan forenes med en travl hverdag i børnehaven.

Webex

Op til webinaret modtager alle tilmeldte en mail med praktiske oplysninger og et link til møderummet på onlineplatformen Webex.

I kan godt sidde flere om én skærm. 

Webinaret optages og sendes til deltagerne efterfølgende.

Pris:

  • Professionelle medlemmer af Decibel - gratis
  • Familiemedlemmer af Decibel - gratis
  • Ikke-medlem af Decibel: forældre 100 kr/ fagfolk 350 kr. 

Vil du vide mere om fordelene ved et medlemskab af Decibel, så læs mere her

Tilmelding: 

Tilmelding - medlemmer

Tilmelding - ikke-medlemmer 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 8. april 2024. 

Anbefalinger:

Læs mere om valg af dagtilbud på Decibels hjemmeside her:

Fire børn. Tre piger og en dreng. De holder en masse bamser i armene. De kigger på hinanden og griner.

Småbørn med høretab er lige så forskellige som børn i almindelighed, men der er en række råd og fokuspunkter, som er gode at kende til, når du skal sikre et godt institutionstilbud, der tager de rette hensyn til dit barn med høretab. Dem kan du læse mere om i dette afsnit.

Læs mere om at være i børnehave og hør Decibels Podcast her:

Lille pige. Hun har en grå trøje på. Hun kigger ind i kameraet og smiler stort.

Decibels erfaringer viser, at småbørn med høretab kan få rigtig god glæde af at gå i et pasningstilbud og møde andre børn, men at der kan være behov for kortere dage, fordi barnet med sin høreteknik bliver hurtigere træt - eller fordi barnet har brug for at lære at lytte og tale i et roligt miljø derhjemme.

 

Information

Sted
Online
Tidspunkt
Mandag d. 15. april 2024 kl. 13-16

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236