Far og lille barn. De leger på gulvet. Faren har en stribet bluse på. Han løfter barnet op og smiler stort.

Ny i høretab: online velkomst til nye medlemmer af Decibel

Webinar
2. maj 2024

Er du nyt medlem af Decibel og forælder til et barn, som for nyligt har fået konstateret høretab? Så er dette webinar noget for dig.

95% af alle børn med høretab fødes af normalthørende forældre. Derfor kommer beskeden om høretabet for langt de fleste forældre som et lyn fra en klar himmel. Chokket efterfølges typisk af en periode, som kan opleves som både hård og stressende, da din forældrerolle pludselig indebærer endnu større udfordringer, ansvar og krav end først forventet. Det er en helt ny situation og mange spørgsmål og bekymringer melder sig, hvilket koster en masse tid, tanker og tålmodighed.

Som nyt medlem af Decibel og ny forælder i høreverdenen vil vi gerne hjælpe dig med at finde fodfæste i alt det nye, og derfor er dette webinar målrettet dig, der er forældre til et barn med nyligt konstateret høretab.

Målgruppen er forældre med børn i alderen 1-2 år, men forældre til ældre børn, der for nyligt har fået konstateret et høretab, er også meget velkomne.

Webinaret byder på:

  • Grundlæggende viden for dig, der er ny i høreverdenen
  • Et kort overblik over, hvilke samarbejdspartnere og ressourcer, du kan trække på
  • Info om, hvilke støttemuligheder, der kan være relevante for dig og din familie - og ikke mindst, hvor du finder mere information
  • Vi fortæller også om Decibels aktiviteter og tilbud som f.eks. familiekurser, netværksarrangementer, rådgivning mm.
  • God tid til spørgsmål – både til Decibel og til hinanden.

På webinaret vil du møde Decibels audiologopæd, som også sidder i rådgivningen, samt en forældre til barn med høretab, som vil dele sin families historie med jer.

Webinaret afholdes torsdag d. 2. maj 2024 kl. 19-21 på onlineplatformen Webex. Webinaret er gratis og åbent for alle medlemmer af Decibel, hvis barn har fået konstateret et høretab inden for det seneste års tid. I kan godt være flere ved samme skærm.

Op til webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til Webex-møderummet.

Tilmeld dig her

Tilmeldingsfrist er mandag d. 29. april 2024.

Læs evt. mere om den første tid med høretab her og lyt til Decibels Podcast om at være ny i høreverden her

Information

Sted
Online
Tidspunkt
Torsdag d. 2. maj 2024 kl. 19-21

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236