bogstaver af filt i mange forskellige farver ligger på rækker på sort bord

Skolestart med høretab – et webinar for forældre

Webinar
29. februar 2024

Dette webinar er målrettet forældre til børn med høretab, som skal starte i skole eller går i indskolingen.

Webinaret afholdes torsdag d. 29. februar 2024 kl. 16-18.

Børn med høretab bruger høreapparater, CI eller bahs og kan anvende en række af forskellige høretekniske hjælpemidler. Den nye generation af børn med høretab klarer sig rigtig flot og er ofte helt alderssvarende i skolen, og derfor skal vi have høje forventninger til dem. Men de er fortsat udfordret ift. hørelse og kan opleve sproglige, kognitive og sociale udfordringer som følge deraf - og det kræver et særligt fokus.

IHEAR-projektet blev gennemført i 2017-2021 i partnerskab mellem Decibel, Innovationsfonden, Oticon, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kommunikationscentret i Region H. Med udgangspunkt i resultater fra bl.a. dette projekt præsenteres ny og opdateret viden om børn med høretab med fokus på en række problemstillinger, man som barn og forældre står i, når barnet med høretab skal starte i skole.

På dette webinar vil du få viden om, hvad konsekvenserne af et høretab er, og hvordan I som familie kan samarbejde med lærerne og pædagogerne med fokus på trivsel og ligeværdig inklusion. Vi tager udgangspunkt i indsatser, der virker og understøtter barnet med høretab, og som giver mulighed for, at barnet kan udvikle sig på linje med jævnaldrende med typisk hørelse.

Der gives plads til erfaringsudveksling og til at dele gode råd med hinanden.

Op til webinaret modtager du en mail med praktiske oplysninger og et link til møderummet på onlineplatformen Webex.

Tilmeld dig her

Tilmeldingsfrist: mandag d. 26. februar 2024. 

Pris:

Medlem af Decibel: Gratis

Ikke-medlem af Decibel: 100 kr.

Hvis du gerne vil vide mere om fordelene ved at være medlem af Decibel, kan du læse mere og melde dig ind her

Anbefalinger:

Bogen: ”I skole med høretab” Af Jane Lignel Josvassen, Signe Bennekou Wischmann, Lone Percy-Smith (2022), Forlaget Kahrius. Bogen findes også som e-bog.

Video fra IHEAR-projektet: 

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Information

Sted
Online
Tidspunkt
Torsdag d. 29. februar 2024 kl. 16-18

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236