Ung dreng. Han har rød t-shirt på. Han har en skoletaske på ryggen. Han kigger sig over skulderen og smiler.

Netværksarrangement med erfaringsudveksling

Netværksarrangement
4. marts 2021

I Decibel arbejder vi for at skabe netværk for både børn og voksne via forskellige netværksarrangementer. Desværre er det ikke muligt at mødes lige for tiden, men det skal ikke afholde os fra at mødes online og udveksle erfaringer og gode råd.

Derfor inviterer vi til online netværksarrangement torsdag d. 4. marts fra kl. 16.30-17.30. Arrangementet er gratis og åbent for alle medlemmer af Decibel. 

Der vil være mulighed for drøfte følgende temaer:

  • skolestart (høretekniske hjælpemidler og samarbejde med skolen)
  • fremmedsprog (særlige udfordringer og ekstra hjælp fra skolen)
  • læsning (læselyst og læsetips - hvordan hjælper vi vores børn?)
  • fritidsaktiviteter (kan mit barn gå til al slags sport? Kan mit barn lære at spille et instrument?)

Tovholdere på arrangementet er Marie Friisgaard og Rikke Birkedal, som er frivillige i Decibels bestyrelse.

Programmet for dagen er først en kort velkomst, hvorefter der vil være 2 runder med erfaringsudveksling. Når du tilmelder dig, skal du derfor angive, hvilke 2 temaer, du gerne vil være med til at diskutere.

Tilmelding: 

Deadline for tilmelding er tirsdag d. 2. marts 2021 her.  Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse på mail om, at vi har registreret din tilmelding. Du vil et par dage før arrangementet modtage en invitation med et link til arrangementet på Zoom.

 

Mere om Zoom: 

Hvis det er første gang du bruger Zoom, bliver du bedt om at downloade en desktop-version for at kunne deltage. Du kan også vælge at gøre det i forvejen, via dette link: https://zoom.us/support/download. Du kan også vælge at deltage via din internet-browser (f.eks. i tilfælde af, at du ikke må downloade noget til din arbejdscomputer). Så vælger du "Join by browser" stedet for at downloade.  Zoom anbefaler at man deltager via den downloadede applikation, og ikke via internet-browseren. Man får mere ud af at deltage via en computer end via mobil (nemmere at se de andre deltagere). Hvis du  bliver nødt til at deltage via mobil, kan du downloade Zoom-appen til iOS og Android. 

Gode tips til Zoom: 

  • Kom i god tid. Klik gerne på linket 5-10 min før vi går i gang. Du kommer ind i et venteværelse, hvorefter du bliver lukket ind. 
  • Tænd kameraet - vi vil så gerne se dig :)
  • Mute din mikrofon inde i Zoom (hvis ikke den allerede er muted).
  • Brug gerne høretelefoner / headset  med mikrofon, så lyden går bedre igennem, og de andre tilhørere bedre kan høre dig.
  • Placér computeren så du har lys i ansigtet og ikke bagfra. For den mest flatterende vinkel, kan du stille computeren ovenpå en stak bøger.
  • Hav gerne notesbogen, kaffekoppen og snack-posen klar, før vi går i gang.

Information

Sted
Zoom
Tidspunkt
Torsdag d. 4. marts 2021 kl. 16.30-17.30
Pris
Gratis