Skoleartikler på et bord

Kursus: I skole med høretab

Kursus for fagprofessionelle
6. september 2022

​​​​​​​Dagskursus for lærere, skolepædagoger og PPR-ansatte.

Tid og sted:  6-9-2022, kl. 10-16 i Aarhus (Møllevangskolen, Møllevangs Allé 20, 8210 Aarhus V). 

Målgruppe: lærere, skolepædagoger, PPR-ansatte og andre fagprofessionelle med relation til børn med høretab i skolen.

Indhold: Den nye generation af børn med høretab klarer sig rigtig flot. Langt de fleste er sprogligt helt alderssvarende før skolestart og inkluderes i grundskolen på lige fod med normalthørende jævnaldrende. Derfor skal vi have høje forventninger til børnene. Samtidig er de fortsat udfordret auditivt og kan opleve sproglige, faglige og sociale udfordringer som følge af høretabet, samtidig med at de er helt afhængige af høreteknologi som CI eller høreapparater samt høretekniske hjælpemidler. Alt dette kræver et særligt fokus fra lærerens side – og derfor afholder Decibel dette kursus.

IHEAR-projektet blev gennemført i 2017-2021 i partnerskab mellem Decibel, Innovationsfonden, Oticon, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Kommunikationscentret i Region H. Med udgangspunkt i resultater fra bl.a. dette projekt præsenteres ny og opdateret viden om børn med høretab med fokus på en række problemstillinger, man som lærer står i, når man skal modtage et barn med høretab i klassen.

På kurset vil du få viden om, hvad konsekvenserne af et høretab er, og hvordan du som lærer, skolepædagog eller anden fagprofessionel kan være med til at støtte barnets sociale trivsel og faglige udvikling og dermed skabe ligeværdig inklusion. 

I løbet af kursusdagen vil der være afsat tid til refleksion over egen praksis samt til casebaseret arbejde, og man er som lærer og skolepædagog velkommen til at tage sin PPR-ansatte under armen (og vice versa) og arbejde med medbragte cases og handleplaner. Vi erfaringsudveksler og giver hinanden feedback.

Tilmeldingsfrist: senest d. 23. august 2022.  OBS: Tilmeldingsfristen er nu overskredet. Kontakt os for at høre nærmere, hvis du gerne vil deltage. 

Pris:

Medlem af Decibel: 250,- kr. pr deltager

Ikke medlem af Decibel: 600,- kr. pr deltager

Prisen inkluderer formiddagskaffe/te samt frokost.

OBS: Et professionelt medlemskab af Decibel koster 300 kr. pr år. Det er ikke personligt og kan dække hele skolen/organisationen. Hvis du gerne vil vide mere om fordelene ved at være medlem af Decibel og etc. melde dig ind, kan du læse mere her

Anbefalinger:

Bogen: ”I skole med høretab” Af Jane Lignel Josvassen, Signe Bennekou Wischmann, Lone Percy-Smith (2022), Forlaget Kahrius.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Information

Sted
Aarhus
Tidspunkt
6. september 2022 kl. 10-16

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236