Portrætfoto af Mette van Amerongen

Nyt ansigt i Decibel

Nyhed

Decibel byder velkommen til Mette van Amerongen, som pr. 1. december er ansat i en nyoprettet stilling som audiologopædisk konsulent.

Mette er cand.mag. i audiologopædi fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som tale-hørekonsulent i Københavns Kommune.

Udover erfaring fra PPR-regi har Mette også været ansat på UCC, hvor hun har arbejdet med kurser og efteruddannelse på høre- og sprogudviklingsområdet. Mette har desuden gennem mange år været aktiv i bestyrelsen i ALF, som er den faglige forening for audiologopæder.

I Decibel skal Mette arbejde med eksisterende og nye medlemstilbud som f.eks. familiekurser, netværksarrangementer og rådgivning, og med at hjælpe medlemmerne til at danne nye netværk på tværs af landsdelene. Et af Mettes fokusområder bliver også at udvikle tilbud til nye målgrupper som f.eks. lærere og pædagoger, der arbejder med børn med høretab.

”Jeg glæder mig til at møde alle Decibels medlemmer og især til at støtte familier til børn med høretab i at tackle de udfordringer, høretabet medfører,” siger Mette. ”Min faglige baggrund og mit eget frivillige engagement på høreområdet gør, at jeg bringer mange idéer og input med mig, som jeg glæder mig til at sætte i spil i Decibel til gavn for børnene og de unge med høretab”.

Find Mettes kontaktoplysninger her: 

Portrætfoto af Mette van Amerongen
Audiologopæd

Mette van Amerongen er audiologopæd i Decibel.

 

Kontakt

Portrætfoto af Mette van Amerongen

Audiologopæd

26714236