Forskningsleder Lone Percy-Smith er overrasket over, hvor godt børn med høreapparater hører.
Nye IHEAR forskningsresultater overrasker – så godt hører børn med høretab
Skolebørn med hørenedsættelse færdes i miljøer, hvor støj, akustik og andre forhold kan gøre dagligdagen udfordrende.
Men hvor meget betyder høretabet i en børne-hverdag med læring, venner og fritidsaktiviteter? Det skal Decibels forskningscenters store IHEAR-projekt gøre os klogere på. Holdet bag IHEAR har fået en artikel om en af undersøgelserne bag IHEAR i Ugeskrift for Læger (“Evaluation of a sentence test in noise in children with hearing impairment”). Vi har interviewet forskningsleder Lone Percy-Smith om projektet og de vigtigste opdagelser.
En del af forskningsprojektet IHEAR går ud på, at en gruppe børn med og uden høretab gennemfører den samme diskriminationstest. Børnene hører en række sætninger på fem ord, mens de udsættes for støj, der svarer til tale i støjende omgivelser. Sætningerne bliver genereret tilfældigt og kan for eksempel være ”Anders ser otte store planter” eller ”Birgit havde fem røde kasser”. Børnene skal høre og gentage sætningen og så undersøger man, hvor meget støj, der skal til, før børnene ikke kan gentage 50 procent korrekt.
Hvad er det vigtigste, I har fundet ud af i denne del af IHEAR?
”Det er første gang, vi har lavet tale-diskriminationstest på en samlet gruppe af børn med høretab. Vi har testet dem, så det ligner situationerne i skolen, til fritidsaktiviteterne, med vennerne, til musik og så videre. Børnene er blevet testet over tre år. Vores resultater viser, at der er forskel i høreteknologien. Børn med høreapparater er for eksempel meget tæt på at høre lige så godt som børn med normal hørelse. Det blev jeg meget overrasket over. Men de er den nye generation. De er blevet diagnosticeret tidligt og har fået tre års AVT. Så det ser meget lovende ud.
CI børn bruger mere energi på at lytte
”Børnene med CI kan godt tåle, at talen er svagere end støjen, men de halter lidt mere bagefter. Det er vigtige resultater at komme ud med til lærerne, pædagogerne og forældrene. Det viser, at børnene bliver mere trætte, fordi de skal bruge mere kognitiv energi på at lytte,” forklarer Lone Percy-Smith.
Hvorfor kaldte I undersøgelsen ’Papegøjetesten’ overfor børnene?
”Børnene skulle gentage, hvad de hørte. Ligesom en papegøje. De fleste syntes, at det var rigtig sjovt. De lavede testen sammen med deres normalthørende venner fra klassen. Det var den måde, vi bedst kunne sikre, at børnene kommer fra nogenlunde samme baggrund, så vi kan sammenligne dem med hinanden,” forklarer Lone Percy-Smith.
”IHEAR er et fint eksempel på, at industri og patientforening kan arbejde sammen. Papegøjetesten foregik hos Oticon, og vi fik for eksempel en udfordring, da det viste sig, at børnene ikke kendte navnene Birthe og Henning fra testen. Men så lavede Oticon en lang historie med en masse mennesker, hvor moderen hed Birthe og faderen hed Henning og så videre. Den historie fik børnene læst højt, inden de blev testet anden gang. Og det hjalp,” smiler Lone Percy-Smith.
Realistiske og høje forventninger
Hvad er næste skridt?
”Vi skal have forsket i, hvor trætte børnene bliver. Der findes meget forskning i udtrætning af voksne. Men de resultater kan vi ikke bruge. De her børn er blevet stimuleret næsten fra fødslen. Høreteknologien har masseret deres hjerner på en helt anden måde end for eksempel en voksen mand, der får CI som 20-årig. Vi skal kigge på udtrætning i offentlige rum. I skolegården, i klubben, blandt vennerne. Hvad kan vi gøre for at hjælpe børnene? IHEAR viser, at vi skal stille realistiske forventninger til børnene. Og at vi godt kan have meget høje forventninger,” slutter Lone Percy-Smith med et smil.