Vores arbejde

Du er her: Forside / Vores arbejde / Frivillig informant

Frivillig informant

Børn og unge med høretab er ligesom alle andre børn og unge, men de har nogle udfordringer, der skal tages hensyn til for at skabe den helt rette hverdag for børn og unge med høretab.
Vores erfaring er, at hvor der er viden er der vej, og derfor tager Decibels frivillige informanter ud i hele landet og holder oplæg, foredrag og præsentationer om høretab og om de udfordringer, der følger med at have et høretab, og hvilke løsninger, muligheder og hensyn der er gode at kende til, når man har et barn med høretab i daginstitutionen, i skolen eller i fritidsklubben. Den frivillige informant tager både ud i klasser og fortæller klassekammeraterne om høretab eller på et pædagogisk- eller lærerrådsmøde for at fortælle lærere og pædagoger om, hvad der er nyttig viden, og hvilke hensyn der er gode at kende til.

skole
Sådan får du kontakt til en frivillig informant

Du sender en mail til Decibel på decibel@decibel.dk eller ringer på telefon 30 23 38 13. Så vil vi sætte dig i kontakt med en frivillig informant nær dig. I vil så sammen koordinere indhold samt finde relevant dato med den pågældende skole/daginstitution.
Det er gratis at få besøg af en frivillig informant, hvis du er medlem af Decibel.