Vores arbejde

Du er her: Forside / Vores arbejde / Forskning / AVT projekt

AVT projekt

AVT-forskningsprojektet er afsluttet.

Resultat: AVT kom på finansloven i 2017.
Et 3-årigt AVT-forløb er nu en del af den behandling der tilbydes i sundhedssystemet for alle børn på 0-5 år med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab på min 40 db, uanset hvilken høreteknologi de bruger. Tidligere blev der givet 1 års AVT, og kun til børn og unge med CI.
Læs alt om det nye AVT-forløb på decibel.dk/avt

Udgivelser: Auditory verbal habilitation is associated with improved outcome for children with cochlear implant.
(På dansk: Auditiv verbal behandling er forbundet med bedre udbytte for børn med cochlear implant.)

Artiklen er udkommet i Cochlear Implants International. Den præsenterer resultaterne at et studie der anvender data fra AVT-projektet. Dataen omhandler 36 børn med CI, der har fået 3 års AVT undervisning og deres resultater bliver sammenlignet med en anden kohorte; 96 børn med CI der har fået dansk standard behandling. Resultaterne viser at de børn der har deltaget i det 3-årige AVT undervisnings forløb, klarer sig bedre i tale- og sprogtest, end de andre børn. Studiet har undersøgt børnenes impressive og ekspressive ordforråd samt deres sprogforståelse.
AVT-projektet inkluderede børn med flere slags høreteknologier end CI, men denne artikel fokuserer på resultaterne for børn med CI.

Percy-Smith, et. al. 2017. Auditory verbal habilitation is associated with improved outcome for children with cochlear implant. Cochlear Implants International
An Interdisciplinary Journal. Volume 19, 2018 - Issue 1.



Differences and similarities in early vocabulary development between children with hearing aids and children with cochlear implant enrolled in 3-year auditory verbal intervention
(På dansk: Forskelle og ligheder mellem tidlig ordforrådsudvikling hos børn med høreapparater / benforankrede høreapparater (bahs) sammenlignet med børn med CI i et 3-årigt AVT-forløb)

Artiklen er udgivet i International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology.

Har både børn med CI og børn med høreapparater gavn af 3 års AVT?
Effekten af AV-genoptræning er ikke tidligere blevet beskrevet i forhold til, om børn med lette til moderate høretab har samme intense behov for AV-genoptræning, som børn med CI har. Derfor sammenlignede forfatterne testscore hos børnene med høreapparater/bahs og børnene med CI for at se, om der var forskel på deres sproglige udbytte af AVT i de tre år, projektet varede. Resultaterne viste ingen signifikant forskel på ordforrådsudviklingen imellem de to børne grupper, men der var en signifikant forskel på hele gruppen af børn med høretab sammenlignet med børn med normalhørelse.
98,2% af familierne i projektet gennemførte alle tre år. Konklusionen var, at alle børn med høretab udvikler sig positivt over tre år med AVT – men de når ikke samme niveau som børn med normal hørelse. På denne baggrund er det relevant at tilbyde AVT i Danmark til alle børn med høretab uanset hvilken høreteknik, deres høretab er afhjulpet med. Det er netop det, der har været en realitet siden sidste år, hvor det eksisterende 1-årige AVT-forløb til børn med CI blev udvidet til et 3-årigt tilbud og nu tilbydes en bredere målgruppe uanset høreteknik.

1-3-6; følger Danmark anbefalingerne?
Lone Percy-Smith og medforfattere undersøgte også neonatal hørescreening i forhold til retningslinjerne fra 1-3-6 Early Hearing Detection and Intervention (EHDI). 1-3-6 betyder, at barnet skal være hørescreenet ved 1 måneds alderen, diagnosticeret ved 3 måneder og ved 6 måneder skal der påbegyndes høreteknologisk behandling samt guidning af forældre. Resultaterne viste, at alle børn med høretab var både diagnosticeret og behandlet senere, end EHDI anbefaler. I gennemsnit blev børnene diagnosticeret med høretab ved 6 måneder, fik høreapparater ved 13 måneder og blev CI-implanteret ved 12 måneder. CI-børnene har påbegyndt høreapparat-behandling før implantationen, så i deres tilfælde er den første høreteknologiske behandling startet før 12 måneder (høreapparater for disse børn bruges til at stimulere hørenerven, men giver ikke adgang til sproglyde). Derimod kommer børnene med høreapparater først i gang med deres behandling 7 måneder for sent. Der er derfor behov for fremtidige større undersøgelser af, hvordan formålet med neonatal hørescreening egentlig opfyldes i Danmark.

Percy-Smith et. al. 2018. Differences and similarities in early vocabulary development between children with hearing aids and children with cochlear implant enrolled in 3-year auditory verbal intervention. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology. Volume 108, May 2018.

Accepteret til udgivelse: Dieleman et.al. 2018. Language outcome in children with congenital hearing impairment: the influence of etiology
International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology.

Hvorfor er Decibels forskningsprojekt vigtigt?

Decibels forskningsprojekt har nu været i gang siden september 2013. Projektet afprøver den specifikke interventions-metode Auditory Verbal Therapy, AVT, i Danmark. Formålet er dels at vurdere om danske børn med høretab kan opnå et alderssvarende talesprog inden skolestart, når de deltager i et tre-årigt AVT-forløb og dels at vurdere om AVT kan anvendes i Danmark, når metoden kræver intensiv deltagelse af forældrene, som i størstedelen af tilfældene begge er på arbejdsmarkedet. Projektet søger at afdække, hvordan børn med alle grader af høretab og med alle former for høreteknik fordeler sig på tværs af et spektrum af kommunikationsmuligheder fra udelukkende auditiv til udelukkende visuel. Endelig er det også et formål at beskrive en nordisk tilgang til AVT og diskutere behovet for et nordisk/europæisk alternativ til den amerikanske certificering.

Pt. er det kun børn med CI i Danmark, der får tilbudt et år med et fast og standardiseret forløb med AVT-genoptræning i forbindelse med CI operation. Børn med høreapparater og Bahs (benforankrede høreapparater) får ikke samme mulighed.

Er du interesseret i at læse om de økonomiske fordele ved at give AVT til børn så se mere her

2 langsigtede mål i forskningsprojektet

Forskning fra udlandet viser, at en tidlig indsats i forhold til genoptræning er afgørende for sprogudviklingen. Forskningen viser også, at en stor andel af børn, der følger et 3-årigt AVT-forløb sammen med deres forældre, opnår et alderssvarende talesprog forud for skolestart.

Projektet har overordnet to langsigtede mål:

  • At børn og småbørn med et behandlingskrævende høretab bliver vellykket inkluderet i lokale institutioner og lokale skoler, så de opnår et uddannelsesniveau som deres jævnaldrende normalthørende kammerater
  • At børn med et behandlingskrævende høretab og andre vanskeligheder (f.eks cerebral parese, sjældne syndromer og infantil autisme) oplever at få et liv på linje med deres jævnaldrende med samme vanskeligheder, uden at høretabet gør det sværere for dem

Hvem møder familierne i projektet?

Vi har 5 audiologopæder ansat til at træne og teste børnene, hvoraf de tre er LSLS Cert. AVT:

  • Lone Percy-Smith, Cand. mag. i audiologopædi, har gennemført et 3-årigt mentor- og uddannelsesforløb i AVT og er faglig leder i projektet. Sidder mandag-torsdag i Decibel-villaen
  • Jane Lignel Josvassen, Cand. mag. i audiologopædi og LSLS Cert. AVT. Sidder mandag-onsdag i Decibel-villaen
  • Lena Nissen, Cand. mag. i audiologopædi og LSLS Cert. AVT. Arbejder på Vestdansk Center for CI, hvorfra hun er frikøbt til at teste og træne de 10 jyske børn, som er med i projektet. Du kan kontakte Lena på: lena@decibel.dk
  • Jeanette Hølledig Mikkelsen, Cand. mag. i audiologopædi og LSLS Cert. AVT. Arbejder på Vestdansk Center for CI, hvorfra hun er frikøbt til at teste og træne de 10 jyske børn, som er med i projektet. Du kan kontakte Jeanette på: jeanette@decibel.dk
  • Tanja Pihl Sandager, Sekretariatschef i Decibel har det overordnede ansvar for dette projekt
  • Matilde Sandvej, Cand. mag. i audiologopædi. Sidder med indtastning af data og kontrolgruppen af 60 normalthørende børn, der er matchet med de 60 børn med høretab i projektet.

Status på projektet

Antal gennemførte sessioner de første 27 måneder er ca. 1800 (pr. 1.januar 2016). En familie er faldet fra og to familier valgte et andet AVT-forløb og er erstattet. En familie er rådgivet til at stoppe AVT-forløb, fordi barnet havde brug for tegnsprog og en familie er på standby i projektet, fordi barnet havde behov for intensiv tegn-indlæring. 22 børn med CI og deres familier stoppede med udgangen af 2015, fordi familierne så havde modtaget 3 års AVT.

Størsteparten af børnene kommer til AVT med forældre og barnets lokale lærer/pædagog/tale-hørepædagog. Der ses en forskel i udbytte mellem børn med CI og høreapparater/Bahs. Ligeledes ses en forskel mellem børn med høretab og børn med normal hørelse. Nogle forældre vurderer at de har dårlig samvittighed over ikke at træne nok AVT derhjemme, mange forældre har høje forventninger til deres barns fremtid, de fleste forstår målene fra AVT-undervisningen, størstedelen arbejder med målene derhjemme og forældrene opfatter det som deres ansvar, at lære deres barn at tale og høre. De foreløbige resultater understreger behovet for, at der også etableres et standardiseret genoptræningstilbud til børn med høreapparater og Bahs.

2016 byder på mange spændende udfordringer. De første resultater skal publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Projektet skal fremlægges internationalt på den 14. internationale konference om CI, på AG Bells Convention og ved Nordisk konference i Gøteborg. I Danmark skal projektet fremlægges ved årsmødet for Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi, og selvfølgelig fremlægges projektet også på Decibels egen konference til november.

Pædiatrisk audiologi (børneaudiologi) er karakteriseret ved en tværfaglig indsats mellem forældre, kirurger, audiologer og audiologopæder og derfor består arbejdsgruppen for projektet af følgende: Lone Percy-Smith, Tenna Petersen, Matilde Sandvej, Tanja Pihl Sandager, Dorte Holst, Jane Lignel Josvassen, Lena Nissen, Jeanette Hølledig Mikkelsen, Per Cayé-Thomassen, Jørgen Hedegaard og Georg Busch.

Hvordan foregår en session?

Du vil sammen med dit barn med høretab typisk komme hver 14. dag hos AVT-terapeuten til en AVT session. AVT-terapeuten har forberedt en plan for sessionen, som tager udgangspunkt i de langtidsmål, han/hun har sat for dit barn. Hvordan en session bygges op kan variere AVT-terapeuter imellem

Her et eksempel på, hvad du som forælder kan blive mødt med:

  • I samarbejde med dig og AVT-terapeuten foretages et funktionelt tjek af dit barns hørelse med Linglydene. Hvis AVT-terapeuten observerer, at dit barn har problemer med at høre Linglydene, vejledes du i forhold til dette
  • Dit barns talelyde undersøges, og der arbejdes med dem via f.eks. spil, boldkast eller anden legeaktivitet
  • Du og AVT-terapeuten samtaler med dit barn for at styrke kommunikationen og dit barns evne til at udtrykke sig talesprogligt (afhængig af alder og niveau) – nogle gange er emnet aftalt på forhånd, og du er blevet bedt om at forberede dit barn på denne samtale
  • Du eller AVT-terapeuten læser bog/bøger for dit barn for at træne lytteevnen, sprogforståelsen og øge ordforrådet og for at motivere dit barn til selv at producere talelyde/sprog. Afhængig af alder og dit barns talesproglige niveau er forventningen til dit barns udbytte af boglæsningen varierende
  • I leger eller laver aktiviteter, der skal motivere dit barn til at lytte og selv imitere/producere talelyde og talesprog. Legene/aktiviteterne bruges også til træning af auditiv hukommelse, forståelse af sociale spilleregler, forståelse af kommunikationsregler, sproglig planlægning af en aktivitet og til videreudvikling af fantasi. Afhængig af alder og dit barns talesproglige niveau er forventningen til dit barns udbytte af legene/aktiviteterne og sværhedsgraden af eventuelle opgaver varierende
  • Opsamling af dagens aktiviteter og overførsel af dem til din families hverdag. I samarbejde med dig forklarer AVT-terapeuten, hvilke sproglige og høremæssige indsatsområder du skal have fokus på indtil næste gang

Igennem en session vil der ofte være sange, rim/remser blandet ind i legene/aktiviteterne.

AVT-teknikker

AVT-terapeuten vil undervejs i en session bruge og vejlede dig i at bruge forskellige AVT-teknikker, der øger det høremæssige fokus og stimulerer talesprogligt. Det forventes at du i løbet af perioden selv adapterer og anvender de viste teknikker både i hjemmet og i sessionen. Det forventes også, at du fra gang til gang fortæller AVT-terapeuten, hvordan det er gået siden sidst, og hvad der er sket af nye ting i dit barns udvikling.

Det forventes at ét eller begge af barnets forældre deltager i AVT sessionerne. Pårørende med stor tilknytning til barnet kan også deltage sammen med barnet. Familiemedlemmer, pædagoger, tale- og hørepædagoger er altid velkomne til at deltage i sessionerne efter aftale med AVT terapeuten.

Halvårligt eller årligt tager AVT-terapeuten anerkendte sprogtests for at vurdere standpunktet hos dit barn. Resultaterne holdes op imod normen for normalthørende børn og kronologisk alder, så vidt det er muligt.

Se et klip fra en session

Her ser du en snas fra en session, hvor William sammen med sin mor leger to forskellige lege. Den første leg har fokus på sekvensforståelse, auditiv hukommelse, hvor William skal huske tre ting, forståelse af en beskrivelse, ordmobilisering (kategori – dyr) og rolleleg.

I den anden leg arbejdes der med 3-4 ordssætninger, at overholde regler i leg, forståelse af forholdsord i og under, turtagning og Theory of mind.

 

Relaterede artikler

Relaterede links

Costbenefitanalyse af AVT

AVUK har lavet en costbenefitanalyse af AVT til børn