30. august 2019

Revideret forløbsbeskrivelse for børn og unge med tidligt konstateret høretab

Revideret forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Socialstyrelsen har udsendt en nyrevideret udgave af forløbsbeskrivelsen for børn og unge med tidligt konstateret høretab (0-18 år). Decibel har deltaget i udarbejdelsen af forløbsbeskrivelsen samt i revideringen via en referencegruppe.

Hvad er en forløbsbeskrivelse?

En forløbsbeskrivelse er et redskab, som kommunerne kan støtte sig til, når de skal tilrettelægge tilbud til børn, unge og voksne på det mest specialiserede social- eller specialundervisnings-område. Forløbsbeskrivelser beskriver de højt specialiserede indsatser til forskellige målgrupper og indeholder anbefalinger til, hvordan indsatserne tilrettelægges, samt hvilken organisering og koordinering, der bedst sikrer de rette tilbud samt et sammenhængende forløb for den enkelte.

Hvem handler forløbsbeskrivelsen om?

Målgruppen for forløbsbeskrivelsen er børn og unge fra 0-18 år, der har behov for en højt specialiseret indsats på grund af et tidligt konstateret høretab. Høretabet betegnes som tidligt, når det er medfødt eller opstået, inden barnets grundlæggende sproglige kompetencer er på plads.

Hvad kan jeg som forælder bruge forløbsbeskrivelsen til?

Forløbsbeskrivelsen er vigtig for dig at kende til, og kan være nyttig i dit samarbejde med kommunen. Du kan henvise til forløbsbeskrivelsen for at gøre dine kontaktpersoner i kommunen opmærksomme på, at der findes centrale anbefalinger til, hvordan en god indsats for dit barn med høretab kan tilrettelægges. Du kan også bruge anbefalingerne som vejledning til, hvilke tiltag, du kan bede om på vegne af dit barn. Dog har forløbsbeskrivelsen kun vejledende karakter – det vil sige, at kommunen ikke er forpligtet til at følge forløbsbeskrivelsens anbefalinger.

Hvad har Decibel bidraget med? 

I Decibel har vi arbejdet for at sikre, at forløbsbeskrivelsen afspejler, at den tale/høremæssige tilgang udgør hovedsporet i forhold til gruppen af børn og unge med høretab. Vi ved, at 95% af børnene har normalthørende forældre, og at ønsket om at børnene lærer at høre og tale familiens sprog (=talesprog) er stort. Via den rette teknologi og genoptræning kommer langt størstedelen af målgruppen i dag til at lære at høre og få et alderssvarende talesprog (decibel.dk/avt). Hvis børn og unge med høretab skal have de bedst mulige vilkår for at få udfoldet deres fulde potentiale på det tale/høremæssige område, er høje forventninger til deres udvikling helt afgørende – dette skal forløbsbeskrivelsen pege på, så indsatsen overfor børnene kan tilrettelægges bedst muligt ud fra disse forudsætninger.

Forløbsbeskrivelsen bør også afspejle, at der for de børn, som har andre vanskeligheder udover høretabet, som gør det svært for barnet at lære familiens (tale-)sprog, findes forskellige sprogmuligheder. Det er altså ikke et valg mellem enten talesprog eller tegnsprog. Imellem de to yderpunkter findes flere muligheder, se mere her

 

3 vigtige temaer fra den reviderede forløbsbeskrivelse, du som forælder bør kende:

 

Om støtte til mestring af livssituation og vigtigheden af netværk

Disse passager er gode at kende/henvise til, hvis du f.eks. skal søge om støtte til at deltage i familiekurser eller til at dit barn kan deltage i f.eks. børnehørekursus eller andre arrangementer:

”Støtte til at mestre den særlige situation for både barn, forældre og den øvrige familie kan have stor betydning for forløbet af den rehabiliterende indsats. Socialstyrelsen anbefaler, at familierne tilbydes en indsats, der støtter dem i at mestre de særlige udfordringer, der følger med, når et barn i familien har et høretab. Støtte til mestring kan samtidig forebygge, at familiens problemer vokser sig større.” (s. 7).

“Det er generelt vigtigt at have fokus på at understøtte familiens deltagelse i aktiviteter og netværk, der giver dem mulighed for at mødes med ligestillede familier og udveksle levede erfaringer.” (s. 27).

 

Om kommunens understøttende og koordinerende rolle

Det er kommunens opgave at sikre, at øvrige indsatser til barnet/den unge og familien understøtter den sundhedsfaglige del af indsatsen, og at indsatserne til barnet koordineres på tværs af sektorer. Foruden den talehørepædagogiske indsats kan det også være i form af sociale foranstaltninger, der understøtter forældres og/eller andre nærtståendes deltagelse i møder, tilstedeværelse under indlæggelse, genoptræning og opfølgning på sygehus, samt fx kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. (s. 37)

 

Om høretekniske hjælpemidler

”Hørehjælpemidler stilles til rådighed for børn og unge med høretab i både hjem, dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter. Det er en indsats, der altid skal koordineres med den talehørepædagogiske indsats. Indsatser med hørehjælpemidler beror således på en tværfaglig vurdering, der inddrager både talehørepædagogisk og høreteknisk ekspertise for med udgangspunkt i det enkelte barn at vurdere relevans af hørehjælpemidler, samt hvilken type der vil være velegnet. For at barnet kan opnå det bedst mulige udbytte af sine høretekniske hjælpemidler, er det afgørende, at ansvaret for brug og vedligehold af det høretekniske udstyr er klart placeret. Ydermere er det afgørende, at fagpersoner omkring barnet løbende sikrer, at der foretages en tilstrækkelig kvalitetssikring af de høretekniske hjælpemidler, som barnet benytter sig af, herunder at forskellige typer løsninger kan afprøves for at finde den løsning, barnet har mest udbytte af.” (s. 18)

 

Der findes flere forløbsbeskrivelser på børne/ungeområdet, bl.a. om sjældne handicap og alvorlig synsnedsættelse. Læs mere her.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Log ind for at skrive en kommentar