12. oktober 2017

Nille Elise Kepps indtryk fra Konferencen Hearing Aids for Music, i Leeds.

Konferencen ”Hearing Aids for Music – Exploring the music listening behaviour of people with hearing impairments” School of Music, University of Leeds.

Konferencens plakat

Konferencens plakat

Af: Nille Elise Kepp, audiologopæd og ph.d.-studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og tilknyttet Decibels videnscenter. Forskningsområde: Musikopfattelse hos børn med høretab. Nilles 3-årige ph.d.-forløb er finansieret af Oticon Fonden.

Den 14. og 15. september 2017 havde jeg fornøjelsen af at deltage på ovennævnte konference. Det, som var rigtigt godt ved denne konference, var, at der ikke bare var forskere og høreapparatvirksomheder, men også høreapparatbrugere (voksne). Disse høreapparatbrugere var udøvende musikere eller ikke-musikere som lyttede aktivt til musik og satte stor pris på musik generelt. Det gav en spændende dynamik på konferencen, da høreapparatbrugerne bidrog med spørgsmål og kommentarer fra deres hverdag med musik. Her er nogle korte resuméer af de oplæg, som for mig var mest interessante. (Teksten er en redigeret udgave af mine tidligere beskrivelser af konferencen bragt på Decibels facebookside den 15. september 2017).

  • Audiolog Dr. Chasin fra Canada fortalte om forebyggelse af høretab hos musikere. Han indledte med at fortælle, at to faktorer har indflydelse på et høretab forårsaget af for høj lyd: 1) Lydtryk i dB og 2) Varigheden af en persons eksponering over for det høje lydtryk. De fleste musikinstrumenter har et lydtryk over 85dB målt i en afstand af 3 meter. Dette niveau er potentielt skadeligt for hørenerven i det indre øre, og omfanget af skaden afgøres af, hvor længe og hvor ofte man udsættes for dette lydtryk. Stress – forårsaget af for høj musik – kan også skade hørenerven pga. biokemiske reaktioner. Dr. Chasin mente, at man om ca. 10 år sandsynligvis kan købe piller som forhindrer disse biokemiske reaktioner

 

  • Musikpædagog Christine Rocca og musiker Cathy Bowker fortalte om deres arbejde med musikterapi for børn med høretab på Mary Hare Instituttet i England. Deres budskab var, at alle bør forvente, at høreteknologien også kan give adgang til musik og ikke kun til talesprog. De viste videoeksempler af børn med høretab som spillede musik og dansede til musik. Nogle af de tidligere elever fra skolen er i dag professionelle musikere, og to af dem optrådte på konferencen med kvartetten Forte Ensemble.

 

  • Audiolog Valerie Looi, tidligere ansat på Sydney Cochlear Center og nu ansat i Advanced Bionics, fortalte om sin forskning i musikopfattelsen hos en gruppe voksne brugere af CI, høreapparater og bimodale løsninger (sidstnævnte er for personer som har en vis hørelse tilbage. Her får personen et CI i det ene øre, og et høreapparat i det andet øre). Hun fortalte, at den teknologiske forbedring af CI apparaterne havde resulteret i en markant forbedring af taleopfattelsen hos CI-brugerne, men ingen forbedring af deres musikopfattelse. Hendes resultater viste, at CI-brugerne generelt havde flere udfordringer med at opfatte toner og klangforskelle i musikken i forhold til høreapparatbrugerne. Voksne med bimodale løsninger havde bedre færdigheder i at skelne toner og musikinstrumenter i forhold til dem med CI. Dette blev forklaret med, at de bimodale brugere kunne drage nytte af de lave frekvenser (baslyds) fra høreapparatet hvilket komplimenterede de høje frekvenser fra Diet. Hendes resultater viste, at fokuseret musiktræning kunne forbedre musikopfattelsen hos brugerne med CI, høreapparater og bimodale løsninger.

 

  • Repræsentanter fra høreapparatfirmaet Stærke beskrev høreapparater i forbindelse med musik. De fortalte, at høreapparater er designet til at komprimere talens lyde i dB (0-120dB) til et behageligt lydniveau på ca. 60bB. Men da musiklyde ofte er meget højere, komprimerer høreapparatet alle disse lyde og skærer derfor mange af de vigtige musiklyde væk, f.eks. guitar- eller trommelydene. Dette kan give en mudret og uklar musiklyd for brugeren. Høreapparatets støjreduktion og “feedback supression” vil også behandle musiklydene som støj og feedback, og høreapparatet dæmper derfor de kraftige lyde fra f.eks. blæseinstrumenter eller trommer. Individuel volumenkontrol og store lukkede propper (ved streaming af musik) kan forbedre musikoplevelsen for høreapparatbrugeren.

 

  • Audiologerne Dr. Jorgensen og Dr. Walker fra Faculty of Communication Disorders på University of Iowa fortalte om deres forskning i hvordan børn med høretab lever med musik i hverdagen i forhold til normalthørende børn. 88 forældre til 10-11-årige børn med og uden høretab deltog i en stor spørgeskemaundersøgelse om deres børns deltagelse i musikaktiviteter og musik-lytteadfærd. Spørgeskemaet omhandlede for eksempel: at spille på et instrument, at lytte til forskellige musikgenrer, at være til koncerter, at sætte pris på musik og at identificere sig med en bestemt musikgenre/musikkultur. Resultaterne viste, at der ikke var nogen afgørende forskel på børnenes deltagelse i musikaktiviteter og deres musik-lytteadfærd. For begge grupper galt det, at forældrenes forhold til musik var mest afgørende for børnenes forhold til musik.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Log ind for at skrive en kommentar