20. november 2012

Med Signe og BS i Afrika

BS og Outsiderne ruller i øjeblikket over skærmen hver tirsdag aften klokken 20.00 – og en af de medvirkende på ekspeditionen tværs over Afrika er Signe Daugaard, der er 24 år og har CI på begge ører.

signe4

Decibel har stillet 5 spørgsmål til Signe:

 
1. Hvordan passer/plejer du dine CI’er med alt den varme, sved, støv og sand?
Jeg havde taget en masse sugetabletter med. Rengøring af dem foregik med vatpinde og ved at pensle dem fri for sand og støv. Om aftenen lagde jeg dem i en tæt boks, med to sugetabletter, som kunne suge væsken om natten, imens vi sov.
Jeg prøvede derudover at dække dem til, når vi gik i meget støvede områder. De små aflange hylstre skiftede jeg ud, da mikrofonerne var helt tilstoppede af skidt.
Jeg kan tilføje, at i Afrika vinder støvet hver gang. Det hører du endda fra Afrikanerne selv! Når vi havde vasket tøjet i hånden – lignede det resterende vand en kop kaffe.

2. Er det dit livs vigtigste rejse? og hvorfor?
På mange måder var det mit livs rejse.
Jeg har ind imellem følt, at mit høretab var meningsløst, men jeg fandt mening i at kunne tage med på denne tur.
Jeg synes, at mit høretab mange gange bliver misforstået.
På samtlige hørekurser, foreningsarbejde mv. hører jeg børn, unge og voksne føle sig misforstået, fordi høretabet er så svært at sætte sig ind i udefra.
Med dette program så jeg muligheden for at vise Danmarks pårørende og hørehæmmede, at en hørehæmmet har lige så meget brug for hensyn, som en kørestolsbruger. – Uden hensyn, kan vi stå tilbage som uforståelige eller isolerede.
Når jeg møder en mor, som har en datter med høretab, som fortæller mig, at hun har kunne henvise til BS og Outsiderne i forbindelse med at få lærere til at forstå datterens høretab – så føler jeg, at turen har været en fantastisk meningsfuld rejse.

3. Føler du dig som en outsider?
Jeg føler mig ikke som en outsider – længere.
Men har indimellem siddet til selskaber, træt og udmattet – og har trukket mig tilbage.
På den måde har jeg været en outsider – siddet udenfor – indenfor.
Forstået på den måde at jeg har haft en følelse af at være mere et objekt i selskabet end en deltagende person.
Jeg vil dog understrege, at fordi jeg sidder ’udenfor’ i et selskab idag, føler jeg mig ligestillet med andre mennesker. – Lige så snart jeg har gjort omgivelserne klar på, at jeg er, den jeg er. – Så outsider eller insider – en ligegyldig betegnelse for mig. Så længe jeg føler, at jeg kan være mig selv. Så er jeg glad i omstændighederne.

4. Hvordan er dit høretab et handicap på ekspeditionen?
Mit handicap kom meget til udtryk, da jeg på et tidspunkt fik en begyndende golfalbue. Det var simpelthen for hårdt for min albue at skubbe så mange timer hver dag. Jeg blev derfor rykket op foran, hvor jeg skulle trække og finde vej.
Dette resulterede i, at jeg konstant skulle forsøge at høre efter, hvad de sagde bagved – og dette gjorde mig meget træt.
Mit alarmberedskab var tændt hele tiden på turen – så jeg var hovedpine-præparater meget taknemmelig. Dagens udfordringer resulterede ofte med spændingshovedpine om aftenen.
Vi var jo ti personer, og jeg skulle holde mig orienteret om, hvad der foregik, så jeg ikke lavede fejl undervejs.
Derudover kneb det med det sociale, når vi spiste sammen, og når solen gik ned.
Vi havde alle pandelamper på, og jeg kom konstant til at lyse deltagerne i øjnene, fordi jeg gerne ville se, hvad de sagde. – Det grinede vi heldigvis af, og jeg fik derfor sat en røde lampe på – så deltagerne ikke blev blændet konstant, når jeg ville være med i en samtale.
Sidst men ikke mindst – kunne jeg ikke høre dyrene og steppebrande, og jeg måtte derfor have 100 % tillid til gruppen – men den tillid følte jeg gensidigt, og jeg tror, at det bragte os tættere sammen.

5. Hvad har det givet dig at være med i BS og Outsiderne?
Det har været meget givende at få kendskab til forskellige handicaps på en helt ny måde. – Udover det, har det givet mig blod på tanden til at tage udfordringen op – og måske prøve at rejse noget mere.
Afrika var meget hårdt, men årsagen til, vi klarer den så godt – tror jeg, netop er fordi, at vi hørehæmmede/CI-brugere kæmper en sejrs-kamp så ofte, med de vilkår, vi har.
Denne sejr, er værd at huske på. At se på sejheden i at acceptere sit handicap og få det bedste ud af det.
Hvis vi fokuserer på alt det, vi har klaret – når vi ser os selv i spejlet , så tror jeg, vi kommer rigtig langt.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Log ind for at skrive en kommentar