9. december 2013

Lærere overvejer jobbet på grund af dårlig akustik

En undersøgelse blandt 100 københavnske folkeskolelærere viser, at den er gal med akustikken på de københavnske skoler. På alt for mange skoler, er akustikken så dårlig (efterklangen så lang), at flere lærere overvejer at skifte lærerjobbet ud med et andet for at slippe for den elendige arkustik, som ifølge lærerene giver et dårligt læringsmiljø i klasserne, ligesom de oplever en negativ effekt på det sociale liv i klasse, som grundet dårligt akustik bliver mere anspændt og konfliktfyldt.

Baggrundsstøj og dårlig akustik i et klasseværelse kan forstyrre kommunikationen og de kognitive processer, som foregår, når vi for eksempel skal koncentrere os, tænke og løse opgave, og det kan påvirke det sociale indeklima negativt. Noget af det nyeste forskning i skolemiljøer har vist, at sociale relationer mellem elever og lærere beskrives mere negativt i rum med lange efterklangtider

I Decibel er vi glade for, at Københavns kommune nu tager fat om problemet, som jo er alment kendt og en helt afgørende faktor for god inklusion af børn med høretab. Vi håber, at det gode initiativ vil sprede sig til andre kommuner i landet.

Hvis I gerne vil have målt akustikken i jeres børns institution og skole, så kontakt PPR i jeres kommune.

Læs artiklen om projektet i københavn her hele artiklen her

Læs om selve tilrettelæggelsen af undersøgelsen foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø her

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Log ind for at skrive en kommentar