29. april 2015

Forløbsbeskrivelsen ligger klar til brug i kommunerne

For første gang er der lavet en beskrivelse til kommunerne, som forklarer hvad der er det bedste at gøre, når man har en familie med et barn eller et ungt menneske med høretab. Decibel har siddet med i referencegruppen, hvor parter omkring familier og børn med høretab har været budt ind.

Det foreslåede forløb og de foreslåede indsatser er virkelig på familiernes side, og vi håber derfor, at indsatserne vil blive fulgt.

Forløbsbeskrivelsen er dog kun vejledende – det vil sige, at kommunerne kan vælge at følge den, hvis de vil. Men de kan ikke holdes til ansvar for at gøre alt, som bliver beskrevet som den bedste praksis.

Der følger mere konkret om beskrivelsen i vores elektroniske nyhedsbrev i maj – så husk at tilmelde jer det på www.decibel.dk, hvis I ikke allerede er tilmeldt. Det er gratis information om alt lige fra kurser, til nyeste teknologi til tiltag som for eksempel den kommunale forløbsbeskrivelse.

Du kan læse forløbsbeskrivelsen her