21. juni 2013

Endnu en er blevet ramt af failuren på Cochlears elektrode CI512

Der er konstateret endnu en failure på det nu tilbagetrukne Nucleus CI512 implantat fra Cochlear, så Danmark nu samlet er oppe på 17 fejl-elektroder, hvor af de 15 er fundet på Østdansk CI-center. Fejlen på elektroden blev opdaget sidste år, og produktet blev straks taget af markedet. Men desværre er patienter fra Gentofte blevet utrolig hårdt ramt og heraf en del småbørn. Decibel har spurgt leder af Hørepædagogisk Afsnit på Gentofte Hospital, Cecilia Fernandez Samar, om de mange failures:

Hvad I gør på CI-centret i tilfælde af mistanke om en fejl?
– Der laves impedansmåling som sammen med forløbsbeskrivelse sendes til Cochlear for videre analyse.

Hvad gør I for at sikre de bedste forhold i forbindelse med en fejl?
– Ved konstatering af fejl adviseres kirurg og operationsgang med det samme for bookning af hurtig reoperation.

Hvordan forholder I jer til, at I er blevet så hårdt ramt?
– Det kræver en hel del ekstra tid og ressourcer hos os i hele forløbet med fejlfinding, reoperation samt ny-tilpasning. Det er vi selvfølgelig kede af, da vi har travlt nok i forvejen. Familierne og børnene der bliver ramt, er dog dem det går hårdest ud over.

Hvis man som forældre går og tænker om det kan ramme ens barn – har I så nogle ting, man skal være opmærksom på?
– Hvis der meldes spolefejl, selv om spolen stadig er på, kan det være tegn på fejl på elektroden. Først skal spolekablet skiftes og hvis fejlen fortsætter skal forældrene kontakte CI centeret for nærmere kontrol. Det kan dog skyldes andre defekter på den ydre processor, men det kan også være en elektrodefejl, som skal undersøges nærmere.

CI512 blev brugt i perioden fra 11.11. 2009 frem til 09.09. 2011

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Log ind for at skrive en kommentar