Hverdagen med høretab

Du er her: Forside / Hverdagen med høretab / Teknik i hverdagen / Batterier – hvordan bestiller du?

Batterier – hvordan bestiller du?

CI

Regionerne har forskellige regler for bestilling af engangsbatterier:

  • Region Sjælland og Region Hovedstaden: Batterierne bestilles hos Advanced Bionics på tlf. +45 63 42 42 52.
  • Region Syd: Kontakt Odense Universitetshospital, som tager stilling til, om engangsbatterier kan udleveres. Ring på tlf. + 45 65 41 25 36.
  • Region Midt: Engangsbatterier bestilles hos Otodan på tlf. +45 86 37 31 00
  • Region Nord: Engangsbatterier kan udleveres via Danaflex, men skal bestilles via Region Nords indkøbssystem. Ring på tlf. + 45 97 64 84 74.

De genopladelige batterier leveres direkte af det CI-firma, som har produceret dit barns CI.

Høreapparater

Alle batterier til høreapparater uanset fabrikat og høreapparatmodel bestilles direkte hos Oticon. Det gælder også for batterier til tilbehør som f.eks. fjernbetjeninger, og for slanger til BTE-apparater. Det er gratis at bestille og modtage batterierne. Ordrer modtaget inden kl. 12.00 ekspederes samme dag, og bestillingen leveres direkte til din hjemmeadresse.

Alternativt kan du ringe på telefon 39177444 på hverdage mellem kl. 8 -16 eller sende en mail til batterier@oticon.dk. I mailen er det obligatorisk at oplyse navn, CPR-nummer og adresse.

Bahs

Batteriudlevering sker hos Oticon på samme vilkår som til øvrige høreapparater. Hvis dit barn streamer lyd eller på anden vis gør brug af høretekniske hjælpemidler, skal du være opmærksom på kvaliteten af batterierne. Du kan kende de gode batterier ved, at der er tre lufthuller i batteriet.