Hverdagen med høretab

Du er her: Forside / Hverdagen med høretab / I institution med et høretab / Afklaring: Hvilket barn har jeg?

Afklaring: Hvilket barn har jeg?

Et pasningstilbud skal imødekomme dit barns behov og dine ønsker bedst muligt. For at finde frem til, hvad de er, så kan det være en hjælp at stille sig følgende spørgsmål:

  • Er dit barns situation ny eller anderledes i forhold til høretabet? – Hvis ja, hvordan og hvad kræver det? Hvis nej, så tænk på de ting som fungerer, og de ting som kan være udfordrende
  • Hvordan er dit barn – socialt, fysisk, følelsesmæssigt, kommunikativt – og hvad kræver det?
  • Hvad er dit barns styrker – socialt, fysisk, følelsesmæssigt, kommunikativt – hvad stiller det af krav til pasningstilbuddet?
  • Har dit barn brug for at blive støttet i noget socialt, fysisk, følelsesmæssigt eller kommunikativt – og hvad skaber det af behov for dit barn?

Spørgsmålene og svarene skulle gerne føre frem til, at du kan beskrive dit barns behov og kompetencer. Det kan også være en god idé at inddrage den lokale tale-hørekonsulent og din kontaktperson på enten CI-Centeret eller den audiologiske afdeling og få deres mening. Hvis dit barn skifter fra et pasningstilbud til et andet, så inddrag det bedste fra det første pasningstilbud.