Hverdagen med høretab

Du er her: Forside / Hverdagen med høretab / I skole med et høretab / Understøttende tiltag i skolen – fagligt og socialt

Understøttende tiltag i skolen – fagligt og socialt

Sæt fokus på dit barns behov

Du skal i samarbejde med skolen – i faste intervaller – sætte fokus på dit barns behov – hvad er de, bliver de imødekommet, er der sket en udvikling siden sidst, og hvad skal der handles på. Ligesom det skal være muligt at få lærerteamet i tale ved akut opståede behov. Udgangspunktet ved disse samtaler er en vurdering af dit barns faglige og sociale trivsel.

Decibel har gode erfaringer med, at barnets kontaktlærer får tid til en ugentlig samtale med barnet, hvor de vender det faglige, det tekniske og det sociale. Det giver et fast holdepunkt, og barnet ved, at det kan fortælle om noget, der kan opleves lidt svært, og det giver læreren et godt indblik i barnets løbende behov (Jannik Riis, Lyngbjergårdskolen).

Hvis dit barn ikke er på niveau fagligt eller f.eks. har svært ved at følge med sprogligt, så skal det overvejes, om der skal tænkes i et fagligt understøttende tilbud – og her er der flere muligheder:

  • Undervisningsdifferentiering: der tænkes i specifikke læringsmål for dit barn
  • Tolærerordning: mulighed for holddeling, mulighed for undervisningsdifferentiering, giver større mulighed for at få alle med, kan give mere opmærksomhed på dit barn
  • Mindre holddannelse: kan give mere ro i klassen, større fokus på individuel læring
  • Undervisningsassistenter: kan give mere opmærksomhed på det enkelte barn og give mere hjælp i den del, hvor der arbejdes selvstændigt
  • Støttefunktion: der gives timer til, at en lærer eller en pædagog kan give dit barn støtte tilrettelagt dets specifikke behov

Hvilket fagligt understøttende tilbud, der sættes i gang, afhænger af dit barns specifikke behov, og det er vigtigt, at der altid er klare målsætninger for, hvad man ønsker at opnå med et fagligt understøttende tilbud.

Har dit barn brug for lidt ekstra fokus eller støtte i de sociale sammenhænge i skolen, så er der gode erfaringer med:

  • Lærerstyrede frikvarterer og pauser, hvor læren beslutter, hvad der skal leges, og hvem der leger sammen
  • Mentorordning, hvor dit barn tilknyttes en ældre elev eller har en fast lærer at kunne gå til
  • Støttefunktion, der hjælper barnet til f.eks. at indgå i leg

Dit barn skal være velforberedt

I visse engelsksprogede lande taler man om begrebet ‘pre-teaching’. Det handler kort om, at en lærer inden præsentation af et aktuelt fagligt emne i undervisningen, har fokus på, om eleven har et ordforråd og en viden om verdenen, som gør eleven i stand til at kunne deltage i undervisningen (AVUK, Children in Mainstream Schools, 2015). Socialstyrelsen fremhæver, at et opmærksomhedspunkt i tilrettelæggelse af undervisning for elever med høretab er:

At eleven bliver bekendt med særligt fagsprog og specifikke faglige begreber af hensyn til elevens muligheder for at forberede sig til undervisningslektionen

(Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år, Socialstyrelsen, 2015).

Decibels erfaring er, at mange forældre hjælper deres barn med at forberede sig på nye begreber og emner, som bliver taget op i undervisningen. Derfor er det også vigtigt, at du som forælder har viden om, hvad der specifikt skal arbejdes med i undervisningen. Det kan være via en ugeplan og/eller via anden form for korrespondance. Du kan altid spørge dit barns lærer om gode råd til, hvordan du kan arbejde med det derhjemme. Hvis dit barn har støttetimer tilknyttet, så kan de også anvendes til at forberede dit barn. Her er et par gode råd til, hvordan du sammen med dit barn kan undersøge nye begreber eller dit barn selv kan arbejde med det – alt efter alder og formåen. Det handler om at skabe en lyst og forståelse for, hvorfor det er godt at få den viden med sig:

  • Aftal ’ugens ord/begreb’ eller ’månedens ord/begreb’ med skolen og brug dem i alle mulige forskellige sammenhænge
  • Samtal derhjemme om f.eks. miljø i en periode, hvis dit barn har det som emne i skolen
  • Lad dit barn google begrebet/ordet og se, hvad der kommer frem og tal om det, følg gerne eventuelle links
  • Tag et stykke papir og skriv begrebet i midten, tegn en ring rundt om og skriv alle de ord ned, som I kommer til at tænke på, der kan bruges, når man taler om begrebet
  • Hjælp dit barn med at bruge forskellige ord, der har samme betydning
  • Anvend ordbøger, både digitale og fysiske
  • Kig i fagbøgerne og tal om det, der står der

Brug det som inspiration. Det er ikke altid muligt med tid og energi hos hverken dig som forælder eller dit barn at gøre så meget ud af det. Sådan er hverdagen med høretab også!

Støttelærer/-pædagog

Det fungerer utrolig godt for nogle børn at have en støttelærer eller en støttepædagog tilknyttet i skolen. Det er altid vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov, og det er langt fra alle børn, som vil have behov for støtte.

Har dit barn behov for mere end ni timers støtte om ugen, betegnes det som specialundervisning. Specialundervisning skal stadig så vidt muligt foregå som inkluderende undervisning med ‘mindsteindgreb’ som princip – med andre ord skal barnet trods støttebehovet have en skoledag, der ligner de øvrige i klassen mest muligt (Folkeskoleloven 2014 og Salamanca-erklæringen).

Ved behov for specialundervisning til børn, der er særligt fagligt udfordret, kan kommunen vælge, at undervisningen skal gives i en specialklasse, der er placeret på en folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud. Eller barnet kan bevare sit tilhørsforhold til en almindelig klasse og samtidig modtage undervisning i en specialklasse (Folkeskoleloven 2014, Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kapitel 3, §9).

Da Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2014 lavede en undersøgelse om døvfødte børn og deres livsbetingelser, så viste det sig, at det var utrolig forskelligt, hvad børnene fik ud af at have en støtte i skolen. Susan Tetler fra DPU, Aarhus Universitet har udtalt, at en støtte aldrig må blive som en frakke, der hænger over barnet og beskytter det for alt. Barnet skal opleve at have plads til at prøve sig selv af og så vide, at det har adgang til støtte, dér hvor det er nødvendigt.

Hvis dit barn har støtte, så husk:

  •  Der skal være klare målsætninger for, hvad støtten skal anvendes til, og hvad der skal opnås
  • Skab en struktur for, hvordan du løbende kan have kontakt med dit barns støtte – for eksempel via en lukket facebook-gruppe eller ugentlige mails eller telefonsamtaler
  • Vær opmærksom på, at støtten har god kontakt til den enkelte faglærer, så støtten kan bakke bedst muligt op om undervisningens indhold og – form
  • Der skal være aftalt faste møder mellem dig som forælder, støtten og dit barns kontaktlærer samt skoleleder/eller skolens ressourceperson på dette område, hvor I kan afklare brugen af støtten
  • Inddrag dit barn mest muligt, så støtten giver mening for dit barn
  • En gang årligt skal skoleledelsen tage stilling til dit barns behov for støtte i det kommende skoleår