Hverdagen med høretab

Du er her: Forside / Hverdagen med høretab / Det 3-årige AVT-forløb / AVT Buddies – til erfarne familier

AVT Buddies – til erfarne familier

Vi søger  frivillige AVT buddies i det 3-årige AVT forløb – måske det er noget for dig og din familie?

AVT Buddies er et netværkstilbud hvor vi matcher familier der ønsker sparring, med familier med mere erfaring med AVT.

Som AVT buddies rådgiver og tilbyder I sparring til familier, som netop har takket ja til et 3-årigt AVT forløb, eller overvejer at takke ja til forløbet. Det kan nemlig være svært at danne sig et præcist billede af, hvad AVT-træningen indebærer, og hvordan den vil påvirke familielivet. Det er derfor en oplagt mulighed at lære om disse ting fra andre familier, som har været i gang med et AVT-forløb i noget tid.

 

Hvad indebærer det at være AVT buddies?
Som AVT buddies vil I være kontaktfamilie for andre familier, som har brug for rådgivning og sparring i fht. AVT træningen. Sparringen tager udgangspunkt i jeres egne erfaringer med AVT, og kan for eksempel omhandle de indledende tanker I som familie har gjort jer i tilvalget af AVT, hvad det kræver at lave AVT derhjemme og hvordan det kan integreret i hverdagen samt hvilke resultater I ser/har set hos jeres barn. Som AVT buddies vil I stå til rådighed for cirka én familie om måneden, som både kan omfatte besøg samt kontakt på telefon og mail, alt efter hvad der passer bedst ind i jeres familieskema. Derudover forventes det også, at I kommer til at bruge lidt tid på læsning af skriftligt materiale og deltagelse i et informationsmøde evt. via Skype, som forberedelse før I bliver matchet med en familie.

For at blive AVT buddies skal I enten være i gang med et AVT forløb eller have afsluttet et AVT forløb enten i forbindelse med Decibels forskningsprojekt eller det 3-årige AVT-forløb på et af de tre AVT centre. Jeres familie kan både være dansktalende og tosprogede, eller være en familie med børn der har andre vanskeligheder end høretabet. I kan altid melde fra igen, eller holde pause undervejs hvis der i perioder er behov for det.

  Når man står i starten af sit “lydeventyr”, er hvert trin et skridt ind i det ukendte, hvilket i sig selv er meget stressende. Ved at høre om en anden families rejse, får man mulighed for at forestille sig, hvad der ligger foran, og hvad man kan forvente. Og det kan forhåbentligt lindre noget frygt og lette en ny families hverdag. (Dalia og hendes søn er en del af AVT Buddies netværket).

I er ikke alene om det
AVT buddies arbejder ikke alene, men får støtte og faglig opbakning fra Decibel. I kan således altid kontakte Decibel ved spørgsmål og behov for vejledning. I vil desuden få udleveret informationsmateriale, som kan bruges i sparringen med familierne og herudover, har I mulighed for at deltage i informationsmøder evt. via Skype.

 

Hvordan vil det foregå?
I tilkendegiver via formularen herunder, at I ønsker at blive AVT buddies. Når vi er lidt længere henne i forløbet, vil I blive kontaktet med henblik på yderligere information om at være AVT buddies og forventningsafstemning. Hvis en familie melder sig, som kunne være et godt match med jer, vil vi i Decibel give deres kontaktinformationer til jer, og bede jer om at tage kontakt til familien.

 

Interesseret i at høre mere om AVT buddies?
Hvis du gerne vil høre lidt mere om ordningen kan du kontakte os her:
Maria Hallstrøm, Dokumentationsmedarbejder i Decibel, mariaha@decibel.dk

Husk at læse alt om AVT Buddies-tilbuddet her. 

Er du ny i AVT og ønsker sparring med en anden familie? – Så finder du den rette tilmeldings-formular her.

For at blive en del af AVT Buddies-tilbuddet skal vi bruge nogle oplysninger om dig og din familie. Derfor beder vi dig om at udfylde formularen herunder.

Tilmelding til AVT Buddies - til dig der har erfaring med AVT som du gerne vil give videre

Indtast venligst oplysninger om dig og dit barn. Oplysningerne bliver brugt af os i Decibel, så vi kan matche jer med en AVT Buddy. Oplysningerne bliver ikke offentliggjort. Felter markeret med en rød stjerne skal udfyldes. Husk at trykke "Send", når du har udfyldt formularen.
  • Skriv hvilken måned og år.
  • Skriv gerne alle de sprog du kan kommunikere på.
  • Vi vil forsøge at matche dig med en familie, der taler samme sprog som dig.
  • Hvis vi ikke kan matche dig med en familie, der taler dit foretrukne sprog, har vi brug for at vide om du kan matches med en familie der taler dansk talesprog.
  • Hvis du kender årsagen til dit barns høretab, og vil dele den, kan vi evt. matche dig med en familie der søger andre med samme diagnose. (F.eks. Pendred eller Usher syndrom, CMV osv.)
  • Hvis dit barn har andre vanskeligheder udover høretab, må du gerne skrive hvilke. Så kan vi evt. matche dig med en familie der har erfaringer på området.
  • Har du øvrige bemærkninger, kan du tilføje dem her.
  • Dine oplysninger bliver brugt til at matche jer med en familie, som ligner jeres. Decibel har brug for dit samtykke til at kunne dele dine oplysninger med de AVT Buddies-familier, som vi vurderer ville være et godt match med jer. Dine oplysninger bliver givet direkte til familien, men bliver ikke offentligt tilgængelige. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke, og bede om at få rettet eller slettet oplysningerne, hvis du på et tidspunkt skulle ønske dette. Du kan læse mere om dine rettigheder under Decibels privatlivspolitik (den finder du ved at klikke på forstørrelsesglasset øverst på siden og skrive privatlivspolitik i søgefeltet).
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.