Hverdagen med høretab

Du er her: Forside / Hverdagen med høretab / Den første tid med høretab / Sprogvalg – hvilke muligheder er der?

Sprogvalg – hvilke muligheder er der?

Det sprog som børn tilegner sig først, er deres modersmål. Det vil sige det sprog, som er familiens sprog.
I hørende familier er familiens sprog talesprog, og for et barn med normal hørelse sker det helt af sig selv, at barnet lærer at tale ved at bruge forældrene som sproglige rollemodeller. I døve familier er familiens sprog tegnsprog, og det er dermed tegnsprog, som er modersmålet.

Valg af sprog

Som forælder til et barn med høretab er det dig, som skal tage stilling til tilgangen til dit barns sprog og genoptræning. 95 % af alle børn med høretab fødes ind i familier, hvor de øvrige familiemedlemmer er hørende, og det er derfor for de allerfleste naturligt at vælge familiens sprog, i dette tilfælde talesprog, som barnets sprog. Når du har valgt talesprog, som dit barns sprog, så skal hjernen lære at opfatte og bearbejde lyd, og det gøres ved at stimulere hjernens auditive område med lyd – hjernen skal med andre ord have lytteerfaring. Er du selv døv med tegnsprog og har et barn med høretab, så vil dit barn med høretab altid have tegnsprog som sit modersmål, men vil også kunne lære talesprog, hvis det er dit ønske. Det kræver dog, at du og din familie har en person, som taler, der er tæt knyttet til jeres familie og som vil påtage sig opgaven, ligesom det er en god idé, at daginstitutionen er villig til at påtage sig rollen som talesprogs-ambassadør.

Video: Noam har dansktalende far og fransktalende mor, og har lært at tale begge sprog.

Særligt for forældre til børn med konkurrerende vanskeligheder

Hvis dit barn har andre vanskeligheder, der konkurrerer med høretabet, og som gør, at det er svært for dit barn at lære familiens sprog, er det vigtigt, at du ved, at der findes forskellige sprogmuligheder for dit barn. Det er altså ikke et valg mellem enten talesprog eller tegnsprog. Imellem de to modpoler findes flere muligheder, som du ser i modellen herunder.

Decibel-infografik_1800

  • Auditory-Verbal Therapy: (AVT) Stimulerer udelukkende den auditive sans, altså den sans der er svækket. Gennem øget stimulering af barnets auditive sans bliver de dele af hjernen, der hører, styrket. AVT har fokus på, at barnet skal kunne høre og forstå talt sprog gennem auditiv stimulering, og derfor bliver der ikke brugt tegn
  • Auditory-oral: Målet er at barnet skal udvikle talesprog via primært at høre talesprog, men støttet af mundaflæsning
  • Cued Speech: Mundhåndsystem, hvor talt sprog kombineres med støttetegn, der viser sproglydene. På den måde ’staver man sig igennem’ lydene med hænderne, hvilket tydeliggør de talelyde, som er svære at aflæse på læberne. Systemet læner sig op af dansk talesprogs-grammatik og syntaks, og er således ikke et selvstændigt sprog. Mundhåndsystem er en oral sprogmulighed
  • Totalkommunikation: Barnet støttes af forskellige verbale og nonverbale kommunikationsformer for at udvikle forståelse for talesprog og for selv at kunne udtrykke sig (f.eks. piktogrammer, tegn til tale, mundaflæsning og kropssprog)
  • Tegnsprog: Selvstændigt, visuelt sprog, med egen grammatik og syntaks, det vil sige udelukkende tegn og ingen lyd

Husk på, at alle børn er forskellige, og at det er dig, der kender dit barn.

Tag stilling til hvor på spektret dit barn er bedst hjulpet i forhold til at tilegne sig sprog. Husk på – at hvis dit barn har brug for forskellige former for visuel støtte, er det fortsat vigtigt med sideløbende auditiv stimulering for at få bedst mulig hørelse og dermed den bedste adgang til sprog.

Husk – at jo mere et område af hjernen bruges, jo mere øges kapaciteten og ydeevnen af dette område. Jo mindre et område af hjernen bruges, jo svagere vil områdets funktion blive, og med tiden vil det blive overvundet af en stærkere sansefunktion.

Husk – at børn af hørende forældre der udelukkende bruger talesprog, sammenlignet med børn af hørende forældre der kombinerer talesprog og tegn, klarer sig markant bedre i talesprogelige tests (Dettman et all. 2013)

Kilder: ‘Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år’, Socialstyrelsen, 2015, Banich & Compton, 2011, Flexer, 2011, Ganek et al., 2012.