Hørehistorie: Accept af udfordringer gav nyt teenageliv

Du er her: Forside / Hørehistorie: Accept af udfordringer gav nyt teenageliv

Hørehistorie: Accept af udfordringer gav nyt teenageliv

Katrine fandt sig selv, da hun mødte andre med høretab

 ”Inden jeg fik CI havde jeg faktisk ikke et forhold til mit hørehandicap. Jeg prøvede hele tiden at være som alle andre. Men efter jeg kom på efterskole og mødte andre hørehæmmede, accepterede jeg, at jeg var anderledes. Jeg har udfordringer, som normalthørende ikke har”, fortæller Katrine Kyllesbeck Brixen.

Hun er 21 år, går på lærerseminariet og er flyttet sammen med sin hørende kæreste i Silkeborg.

”Jeg kan for eksempel ikke holde til at være i byen som alle andre. Jeg kan ikke høre det samme, som de kan, og jeg bruger mere energi på at høre. Jeg vil hellere være social med få mennesker, og derfor fravælger jeg en del sammenkomster og fester. Det har jeg valgt at acceptere”, fortæller Katrine.

Da hun var yngre, talte hun ikke så meget med andre om sit høretab. Det gør hun i dag. Det er ofte noget af det første, hun indvier folk i, så de er helt klar over, hvordan hendes situation er.

IMG_8554

Prøvede at passe ind

”Tidligere prøvede jeg at følge med alle de normalthørende hele tiden, og så var jeg tit helt kvæstet bagefter. Jeg har altid været enkeltintegereret i det normale system. Lige fra børnehave til folkeskole, så jeg har aldrig haft en dagligdag, hvor der har været andre med mine udfordringer. Jeg oplevede først andre, der havde det som mig, da jeg kom på efterskole på Frijsenborg i 9. og 10. klasse”, fortæller Katrine.

Efterskolen er kendt for at have både normalthørende elever og elever med høretab.

I dag gør hun tingene på sin egen måde og i sit eget tempo, og hun beskriver sig selv som gladere. Nu har hun accepteret og sat fokus på sine udfordringer.

”Jeg har altid følt mig helt som de hørende, og så alligevel ikke. Jeg kunne godt mærke, at jeg var anderledes. Det var en fantastisk følelse, da jeg fandt ud af, at der var andre, der havde det ligesom mig. Det var befriende – pludselig behøvede jeg ikke at kunne alt det, de normalthørende kunne hele tiden”.

Kæreste med kendskab

Katrines hørende kæreste Mathias har altid kendt alt til hendes høretab og de udfordringer, det medfører. De to mødte hinanden på Frijsenborg Efterskole.

”Det er en stor fordel for mig, at han kender til mine udfordringer og behov. Han ved også en masse om høretab fra efterskolen. Det betyder, at jeg bare kan være mig selv hele tiden. Jeg har aldrig skulle være andet”, fortæller Katrine. Hun har tidligere haft en hørende kæreste, der ikke helt forstod, hvorfor hun ikke kunne det samme som andre.

”Jeg vidste faktisk ikke så meget om mit høretab selv tidligere, og derfor var jeg ikke særlig god til at forklare andre om det. Det har givet nogle misforståelser, som jeg gerne ville have undgået. Og det er noget af det, jeg har fået med fra efterskolen. Evnen til at være åben og forklare andre om mit høretab. Det har hjulpet mig meget i mine teenageår efterfølgende”, fortæller Katrine.

Baggrund og hørehistorie

Katrines hørehistorie går langt tilbage. Som 2-årig fik hun konstateret et middelsvært til svært høretab, og hun fik to almindelige høreapparater. Hun var den første i familien, der havde et høretab, så ingen vidste særlig meget om det. Familien var altid åbne om høretabet, men forældrene beskyttede også Katrine meget.

”De satte mine høreapparater på, til jeg var 10 år gammel. De overbeskyttede mig, selvom de ville mig det bedste. Det betød også, at jeg ikke havde den viden, som jeg nok burde have haft. Jeg var vant til, at det var dem, der talte om det hele. Jeg tog ikke stilling selv. Det var først på efterskolen, at jeg fik et indblik i min egen hørekurve”, fortæller Katrine.

I løbet af efterskoletiden begyndte Katrine at høre dårligere og dårligere. Hun kunne se, at hørekurven dalede, og det var en hård nedtur.

”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville blive helt døv. Det tog hårdt på mig, men det var nemmere at håndtere, det der skete, fordi jeg havde andre unge med CI omkring mig.”

Katrine fik ét CI, da hun var 15 år.

Tiden efter CI

”Efter jeg har fået et CI, er der mange ting, der er blevet nemmere – specielt engelsk. Før kunne jeg simpelthen ikke høre udtalen. Det kan jeg nu. Jeg hører også meget bedre i sociale sammenhænge og blandt flere mennesker”, fortæller Katrine.

Men hun er stadig ikke vild med at snakke fremmedsprog foran andre.

”Det ved min nuværende kæreste godt, så han tager bare over, når vi er i udlandet”.

Katrine fortæller altid nye mennesker om sine udfordringer med sprog og støj.

”Jeg har det bedst, hvis de ved det fra starten. Jeg stillede mig op foran min gymnasieklasse den første dag, vi startede. Det havde jeg det bedst med. Jeg ville ikke have, at der opstod nogle misforståelser på baggrund af mit høretab”.

Katrine kan huske en episode fra folkeskolen, der har været medvirkende til den følelse.

”Jeg kunne simpelthen ikke udtale nogle ord i en engelsktime. Folk i klassen grinede, fordi de ikke vidste bedre. Jeg løb derfra med en kæmpe knude i maven. Det er så vigtigt for mig, at folk ved, hvornår jeg er udfordret og hvorfor”.

Hun er meget opmærksom på, at unge med høretab har det helt forskelligt. Hendes bedste veninde gik i samme gymnasieklasse og valgte først at fortælle klassekammeraterne om sit høretab efter en uge.

”Det var vigtigt for hende, at de kendte hende, før hun fortalte om høretabet. Der er vi helt forskellige”, fortæller Katrine.

Kammerater vil gerne hjælpe

Katrine oplever altid positiv feedback fra de venner og veninder, hun taler åbent med. Folk er fascineret af de muligheder CI giver og er altid interesserede i at hjælpe bedst muligt.

”Jeg går aldrig i dybden med en masse høreteknik, men jeg forklarer, hvad der fungerer bedst for mig, og hvad de skal tage højde for. Jeg fortæller for eksempel altid, at jeg gerne vil danse i byen men ikke snakke så meget, for jeg kan ikke høre noget på dansegulvet. Jeg prøver at gøre det lidt humoristisk, ” fortæller Katrine.

”Folk kan godt kigge mærkeligt på mig, hvis de ikke kender mig, og der opstår misforståelser i byen, men jeg tackler det anderledes i dag. Tidligere synes jeg, det var pinligt. Men det var en livsændring for mig at komme på efterskole og opleve fuld accept. Det gør, at jeg tackler mine udfordringer helt anderledes, når jeg støder på dem i dag.”

Om Katrines skoletid

  • Lokal folkeskole fra 0. – 8. klasse
  • Frijsenborg Efterskole i 9. og 10. klasse
  • Silkeborg Gymnasium i et speciallavet 4-årigt forløb, der sikrede Katrine mere overskud til både det faglige og sociale liv. Tilbuddet var Katrines egen idé og både gymnasium og kommune støttede op om forløbet

Katrines bedste råd til andre unge

  • Opsøg andre i samme situation som dig selv. Også selvom du klarer dig godt. Det kan være guld værd at snakke med andre om de udfordringer, du oplever. Og det giver accept
  • Få sammensat et gymnasieforløb, der passer til dig. Der skal også være overskud til sociale ting, ellers bliver det for surt
  • Vær åben og ærlig med hensyn til dit handikap, det kommer du længst med

Af Mette Bau, april 2015