Du er her: Forside / Aktiviteter
Indlæser Begivenheder
Du er her: forside / Aktiviter / New Nordic Hearing – høreteknologi i praksis

« All Begivenheder

New Nordic Hearing – høreteknologi i praksis

15. november kl. 9:00 - 17:20

| 115DKK - 1150DKK

Hvordan ved jeg hvilke høretekniske hjælpemidler, jeg skal anbefale? Hvem har ansvaret for, at udstyret virker? Hvad sker der, hvis jeg kobler to hjælpemidler sammen? Hvem sikrer, at kvaliteten er i orden? Hvordan hører børnene egentlig med deres høreteknologi på, og har de overhovedet brug for høretekniske hjælpemidler i deres institution og skole?

Det er blot nogle af de spørgsmål, der er dukket op i løbet af Decibels videnscenters aktuelle forskningsprojekt IHEAR – i skole med høretab. Spørgsmål som vi vil udforske nærmere, når Decibel inviterer til konferencen New Nordic Hearing i Nyborg d.15. November.

 

IHEAR-projektets erfaringer danner baggrund for konferencen

IHEAR-projektet startede i januar 2017, og følger 47 børn på de små klassetrin. Projektet består af både sproglige- og audiometriske test, observationer og vidensdeling. Formålet er at sikre, at børn med høretab får de samme muligheder for faglig læring og social trivsel som deres normalthørende klassekammerater.

Decibels videnscenter har i IHEAR identificeret nogle grundlæggende og komplekse problematikker, som vi vil adressere på vores årlige konference i efteråret. Vi vil dele IHEAR-projektets foreløbige resultater, dele ny viden om børnegruppen, høre dine erfaringer og hvilke problemer du støder på, og debattere hvordan vi kan gøre det bedre. Alt sammen for at børn og unge med høretab kan få de optimale betingelser for god indlæring og social udvikling.

 

Hvem har gavn af at deltage?

Vi håber på at se en bred vifte af alle dem, der beskæftiger sig med børn og unge med høretab. Om du beskæftiger dig med det talesproglige, auditive, hjælpemidler, høreteknologi, læringsmiljøer, pædagogik, det strukturelle så som udbud og organisering, eller du er den primære person i barnets liv– så er dit input værdifuldt og en del af det samlede billede, der udgør rammerne for, hvad vi vil tilbyde børn og unge med høretab.

Update d. 3.10. Der bliver muligt at optjene 2 CEUs (Continuing Education Units) fra A.G.Bell Academy of Listening and Spoken Language (LSLS) for at deltage i konferencen.

Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet hvis nødvendigt.

 Konferencens indhold

Konferencen veksler imellem vidensoplæg, paneldebat, og en fordybelsesrunde. Der bliver tid til at netværke på kryds og tværs i pauserne og se den nyeste høreteknologi fra forskellige producenter og leverandører. Repræsentanter fra Phonak, Advanced Bionics, Oticon, Oticon Medical, GN, Danaflex, Audinor, MED-EL, Tonax og Arne Hald A/S Høreteknik & GH Service vil udstille deres produkter og stå til rådighed for dine spørgsmål.

 

3 spor til fordybelse

I år har vi valgt at have tre spor at vælge imellem til en fordybelsesrunde. Du kan vælge at dykke ned i:

1) Kvalitet og samarbejde i den kommunale vejledning om høretekniske hjælpemidler, v/ Dorthe Mølgaard, hørekonsulent i Aabenraa kommune. Dorthe vil dele erfaringer fra Sønderjylland hvor de arbejder med en protokol og faglig sparring i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, når man har et barn med høretab i skolen. Protokollen skal være med til at sikre, at ingen børn falder igennem.

2) Akustik i institutioner og skoler. Hvordan sikrer vi de bedste lyttebetingelser? v/ Jakob Nygård Wincentz, cand.scient i Lyd og Akustisk Teknologi. Jakob er forskningsassistent på DTU og er i gang med en PhD hvor han undersøger forholdet mellem subjektive målinger og objektive parametre i rum beregnet til musiklytning. Dette punkt bliver modereret af Terkel Rimmer Hansen, bestyrelsesmedlem i Decibel og far til en dreng der deltager i IHEAR – i skole med høretab-projektet. Terkel er uddannet fra Musikkonservatoriet og har bl.a. holdt oplæg på Decibels AVT-konference sidste år, om at forfølge den gode lyd når det kommer til akustik og mikrofon-teknologi.

3) Praktiske erfaringer med høretekniske hjælpemidler i skole-regi v/ Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, mangeårig leder af Børnehørekursus på Frijsenborg Efterskole og ansat i PPL i Viborg Kommune. Der kommer også en forælder eller en lærer med Vibeke (navn offentliggøres senere). Workshoppen tager udgangspunkt i nogle af de mange hørehistorier, Vibeke hvert år lytter til, når hun gennemgår børnenes høreteknik på Børnehørekursus. For mange børn er høreteknikken uundværlig – og for andre er den en tung klods om halsen. Hvad kan årsagen være til de meget forskelligrettede reaktioner – og hvordan kan vi voksne omkring barnet bedst muligt sikre, at brugen af et høreteknisk hjælpemiddel bliver en succes? I denne workshop vil vi gerne have dig som deltager på banen, hvor du deler dine erfaringer og udfordringer.

 

Høretekniske workshops

Producenterne Oticon, Oticon Medical, MED EL, GN Hearing, Phonak, Advanced Bionics og Danaflex (Cochlear) holder teknik workshops. Det præcise indhold af hver enkelt workshop meldes snart ud.

 

Paneldebat

Medarbejdere fra Decibels videnscenter står for programmet og nogle oplæg. De bliver suppleret af dygtige fagfolk og en professionel moderator som styrer paneldebatten; Anders Høeg Nissen, journalist med speciale i teknologi og videnskab – også kendt fra programmet Harddisken på P1. Panelet er sammensat af repræsentanter fra kommune og skole samt repræsentanter fra de firmaer der udvikler, producerer og forhandler de høretekniske hjælpemidler, som børnene kan møde ude i institutionerne og skolerne.

Panelet vil debattere kvaliteten, anvendelsen og udbyttet af de høretekniske hjælpemidler i institutioner og skoler. Vi er meget interesserede i dine input til panelet, så derfor vil vi opfordre til, at du indsender spørgsmål til panelet. Du kan enten skrive dit spørgsmål i formularen, som du udfylder ved tilmelding, eller ved at sende dit spørgsmål til Dokumentationsmedarbejder Maria Hallstrøm på mariaha@decibel.dk. Skriv “Paneldebat” i emnefeltet. Du kan også udfylde denne formular, hvis du kommer i tanke om et spørgsmål efter din tilmelding:

Spørgsmål til paneldebatten. New Nordic Hearing - høreteknologi i praksis

Kære deltager. Udfyld denne formular og tryk send, hvis du ønsker at stille et spørgsmål til panelet.
  • Dit spørgsmål bliver inddraget i paneldebatten. Du kan vælge at være anonym eller at vi må nævne dit navn når spørgsmålet stilles - det giver os mulighed for at følge op på, hvorvidt du fik svar på dit spørgsmål og om du har noget at tilføje.
    Kryds af, så vi ved om vi må nævne dit navn og stilling hvis dit spørgsmål bliver inddraget i paneldebatten.
  • Er du forælder, så skriv det
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

 

 

Download en pdf version du kan printe ud og dele med dine kollegaer, eller dit barns tale-hørekonsulent eller lærer

 

 

Det praktiske:

Priser og tilmelding:
Det koster 850 kr. for medlemmer af Decibel og 1.150 kr. for ikke-medlemmer at deltage. Melder du dig ind, før du tilmelder dig, får du selvfølgelig konferencen til medlemspris. Et professionelt medlemskab af Decibel koster 300 kr. om året, så det er tjent ind allerede ved tilmeldingen til konferencen! Medlemsskabet gælder for hele arbejdspladsen, så hvis din kollega melder sig til også, betaler vedkommende kun 850 kr.  Du kan melde dig ind i Decibel her.
Du kan kun tilmelde én person af gangen, da du skal udfylde en formular i forbindelse med købet.
Tilmeldingsfrist er d. 1. november 2018.

Placering:

Konferencen afholdes på Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 i Nyborg. Der er fri parkering ved hotellet, som ligger lige ved afkørsel 45 i begge retninger. Der er indkørsel fra Hjejlevej. Kommer du med tog, tager det ca. 15-20 minutter at gå til hotellet fra Nyborg station.

Forplejning:

Hotel Storebælt sørger for god forplejning i løbet af dagen i form af morgenmad, kaffe og frokost. Hvis du ønsker en to-go pose til hjemturen med sandwhich, vand, frugt og lidt sødt, så husk at bestille den ved tilmelding. To-go posen koster 115 kr.

Kvittering for køb:

Prøv at tjekke spam-mappen i dit mail program hvis du, mod forventning, ikke modtager en kvittering for dit køb og din billet.

 

 

Billetter

To-go pose til hjemturen. Sandwich, frugt, vand og sødt.
115,00 DKK
New Nordic Hearing - høreteknologi i praksis (for medlemmer)
850,00 DKK
New Nordic Hearing - høreteknologi i praksis (for ikke-medlemmer)
1.150,00 DKK

Detaljer

Dato:
15. november
Tidspunkt:
9:00 - 17:20
Pris:
115DKK - 1150DKK
Hjemmeside:
https://www.sinatur.dk/storebaelt/

Arrangør

Decibel